Den danske forfatter Ove von Spaeth ser ud til at blive en af vore dristigste videnskabsmænd. Dybt fortrolig med hebraisk og oldægyptisk besætter han sine læseres fantasi med sine opdagelser omkring den navnkundige Moses' liv. Selv foretrækker han et liv i det skjulte. Von Spaeth vil ikke interviewes, og han unddrager sig pressens fotografer. Som historiker har han sit erklærede særpræg. De fleste i faget holder på, at en kilde først kan benyttes, når den er fuldt bevist. Moses' historiker hylder det princip, at foreliggende beretninger må holdes for sande, så længe de ikke er modbeviste eller urimelige. Hvad lærte man om Moses? I 'Den store danske encyklopædi's 13. bind, 1999, stod blot et sammendrag af Anden Mosebogs fortælling om den spæde israelit, som blev taget op af sin kurv på Nilen, opdraget hos Faraos datter og senere på Guds befaling førte israelitterne ud af Egypten frem til Kanaens grænse, hvor han døde. I sit førstebind, 'De fortrængte optegnelser, Attentatet på Moses', 1999, øser von Spaeth af oversete historiske kilder. Igennem århundreder har jødiske rabbinere optegnet minder, der i Egypten er dukket op omkring Moses. Fra Rabbi Abranels oplysninger véd vi, at Moses fødtes tre år efter den store konjunktion i Fiskens stjernebillede, som forekommer i februar-marts 1537 f.Kr. Moses er altså født 1534 f.Kr. Den Faraodatter, som tog ham til sig, var kronprinsesse Hatshepsut, kronet som sin faders medregent. Moses er altså egyptisk prins og tronarving. Men dramatiske begivenheder opstår, en rival får Moses forjaget og søger med alle midler at udslette minder om den fredløse, som søger udenlands, kommer tilbage og bliver hebræernes udfrier.