En væsentlig antologi om 'Samtidskunst og undervisning' diskuterer formidling på højt niveau. Samtidig giver bogen bud på, hvorfor en traditionel kunstforståelse ofte kommer til kort over for nutidskunsten. Den bør få en bred læserskare. Kunstformidling er gennem de senere år blevet stadig mere opprioteret på kunstmuseerne. Også skoler og uddannelsesinstitutioner inddrager i højere grad billedkunst i undervisningen. Men hvordan fungerer denne undervisning? Og hvad betyder den for vores forhold til kunst? Når man bevæger sig ind på et af landets kunstmuseer, vil man ofte støde på en eller flere skoleklasser, men bortset herfra er gennemsnitsalderen blandt udstillingsgæsterne i reglen langt højere end befolkningens som helhed. Vil den øgede formidlingsindsats kunne ændre dette forhold på sigt, kunne man spørge. Svaret må vel være, at det kommer helt an på denne indsats kvalitet, samt om den formår at indfange sit publikum og det centrale ved den kunst, der formidles. Og det er netop her et af problemerne ligger ifølge en antologi, som Danmarks Pædagogiske Universitet har udgivet - i hvert fald i forhold til samtidskunsten.
Se på indholdet
Lyt til artiklen
