Dirch Passer var kunstner

Lyt til artiklen

Man plejer at hævde, at de døde rider hurtigt, men det passer ikke altid, og især passer det ikke for skuespilleren Dirch Passer. Selv om han døde 3. september 1980 på scenen i en af de utallige revyer, han forgyldte med sit utrolige og ganske særlige talent, så omtales han hyppigt, som om han stadig var her. Dette skyldes naturligvis tv-stationernes utallige genudsendelser af gamle Dirch Passer-film - også af film som man ikke gør hverken Dirch Passer eller de andre skuespillere nogen tjeneste ved at genudsende. Men i de fleste lyser Dirch Passer op, måske er det kun glimtvis, men hans genialitet - for en sådan besad han - kunne ikke selv den mest elendige instruktør skjule for tilskuerne. John Lindskog, der tidligere har skrevet om Simon Spies og om Egon Olsen og hans venner har skrevet en lidt sladrende fremstilling om Dirch Passer og hans liv. Sladderen består i, at han har opsøgt søstre og tidligere koner, venner og bekendte, som ikke har været bange for at synge ud. Det, man får mindst at vide om, er Dirch Passer som kunstner. Der er noget om hans talent for at opfinde og affyre brandere, og om hans dejlige sangstemme, men der er mere af det andet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her