Isbjerge har en del at skulle have sagt i det moderne samfunds selvbeskrivelse. Titanics ublide møde med et isbjerg har resulteret i en hel måde at forstå det moderne samfund på. Det var et møde, der resulterede i at et skib, der angiveligt ikke kunne synke, rent faktisk sank. Siden har et ukendt antal samfundsbeskrivelser brugt Titanic og isbjerget, som metafor for, hvad der kan ske, hvis optimismen bliver for blind og ydmygheden for lille. Hvis man for blindt tror på fremskridtet, markedet, teknologien og hvis man ikke tager forbehold for isbjerge. 'Med forbehold for isbjerge' er netop titlen på Jes Stein Pedersens bog, hvormed han således skriver sig ind i en efterhånden klassisk civilisationskritisk tradition, som består af både anerkendelse af de enorme muligheder, som fremskridtet, velstanden og markedet har skabt, men også erkendelse af de risici, der knytter sig til den selv samme udvikling. Og Jes Stein Pedersen gør det med en holdning og et engagement, som i den grad savnes i den hjemlige debat, hvor der tilsyneladende er udtalt enighed om kun at beskæftige sig med de uanede muligheder, som den globale internet-økonomi åbner for, og ikke med de tilknyttede risici for at møde et stærkt holdbart isbjerg. Vi har ikke brug for mørkemænd, som de socialdemokratiske politikere siger. Eller som den nuværende udenrigsminister sagde, da han var finansminister: Teknologien har altid fundet på løsninger på vores problemer.
Isbjergsproblemet
Lyt til artiklen
