Det var kåde tider

Lyt til artiklen

Den folkelige appelvar det, de nye direktører for Nørrebros Teater og Folketeatret slog på, da de for nyligt fremlagde planerne med deres teatre for den næste sæson. Det er sjovt at tænke på, når man nu læser teaterhistorikeren Erik Hvidts bog om Nørrebros Teater, 'Men mest for sjov', at de to teatre allerede konkurrerede om folkets gunst, dengang Nørrebros Teater åbnede som serveringsteater i 1886. Teatret i Ravnsborggade måtte de første år kæmpe med, at det lå langt uden for byen i et absolut mindre pænt kvarter, derudover måtte det kun spille stykker af højst 45 minutters varighed og med ikke mere end seks medvirkende. Dermed var der ikke ligefrem lagt op til en gang Hamlet. Det lette repertoire med revyer og farcer blev teatrets kendemærke, senere udvidet med operetter og musicals, og det i en grad så teatret med opsætningen af 'Oklahoma' og 'Show Boat' i 1949 blev til landets førende musicalteater. Men tror man, at Nørrebros Teater altid har været det rene 'Grease' eller udelukkende dyrket det letbenede, kan man her blive lidt klogere. Op igennem teatrets omskiftelige liv, hvor det indimellem også har været lukket eller lukningstruet samt skiftet navn til Det ny Scala eller Scala, har der med skiftende held været forsøg på at tilføre den folkelige profil lidt mere seriøst kraftfoder. Det var bl.a. her den første PH revy løb af stablen, og siden var det især den nu afgående teaterdirektør Leon Feders forgænger Karen Marie Løwert, der fra 1965 vovede sig ud i opsætninger af Brecht og Ibsen. Men hvor teatret i afslutningen af Løwerts direktørperiode i 1981 var blevet for meget af et pensionistteater, har Feder formået at sidde så umanerligt længe som 20 år på direktørposten ved at formå at balancere mellem det lette, hvor han bl.a. har styrket musicalsiden og givet teatret en yngre profil, og via Ayckbourn og Neil Simon også taget springet til stykker af Tennessee Williams og Molière. Kort sagt en evne til at holde tungen lige i munden mellem 'Gøgereden' og 'Fame' under mottoet: 'Folk skal kunne gå i teatret uden brugsanvisning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her