Nyt nummer af 'KRITIK'. Hvad gør man? Man tager tidsskriftets ingredienser, man hælder dem i en cocktailblander, man ryster. Hvad har man så? Man har, shaken, not stirred , Den Store Danske Samtidsroman. Det er ment som en ros. Endnu en gang er det lykkedes redaktionen at sammenryste et så tilpas mix af fakta og fiktion, fortid og nutid, politik og litteratur, løwn og latin, at man tilsammen har et Danmarksportræt med slående mange af de samme elementer og historisk-litterære virkemidler, som for eksempel en Jan Kjærstad benytter i det store Norgesportræt, han lige har vundet Nordisk Råds Litteraturpris på. Centralt i nummeret står professor Bent Jensens artikel 'Historiefortrængning - Historieskrivningen om Rusland i det 20. århundrede'. Konklusionen er overbevisende og klar: »Faktisk giver Tintin i Sovjet et mere realistisk billede af forholdene i Sovjet i 1920erne end mange akademiske værker i 1980erne.« Og Jensen er taktløs nok til at komme med danske eksempler, f.eks. følgende, fra Erik Bach Nielsens 'Sovjetunionens historie' (Kbh. 1980): »... Det klassiske spørgsmål i vestlige fremstillinger af Sovjetunionens historie har her været: var resultaterne ofrene værd? Hertil vil jeg sige: nu skete industrialiseringen i det tempo og på den måde, som blev valgt i Sovjetunionen, og det er derfor nyttesløst at diskutere det spørgsmål.« Bach Nielsen, en storsindet dansker, ikke sandt? Tredive millioner myrdede, og hvad så? Eller et andet eksempel fra 1980'erne, da Jensen fik afvist en kildesamling til forlaget Munksgaard om Sovjetunionen under Stalin. Det var historieprofessor Jens Engberg og senere gymnasierektor Ole Jellingsø, der på forlagets vegne sagde nej tak, for man skulle jo tro, at tekstudvalget og fremstillingen af Stalins folkemord »var bestilt af hjemmeværnet eller CIA«.