På et tidspunkt hvor forholdet imellem det enkelte individ og samfundet eller fællesskabet er blevet aktualiseret af den pågående udluftning i de danske regeringskontorer har den tyske sociolog Norbert Elias fået ny aktualitet. Et af de gennemgående temaer i hans forfatterskab er netop i hvilken udstrækning - om overhovedet - det enkelte menneske er frit og selv kan vælge sig selv og sit liv. Er vi som mennesker altid allerede indlejret i mellemmenneskelige relationer og i et samfund med bestemte normer, værdier og forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske, der sætter nogle uoverskridelige rammer for vort liv og vore valg? Elias behandler en række spørgsmål, der er relevante i den ideologiske kamp imellem nyliberalismen og socialdemokratismen. Hvad kommer først - samfundsmæssige og kulturelle tendenser eller enkeltstående individers ideer og handlinger? Er individets maksimale lykke et uantasteligt mål i sig selv, hvor samfundet (velfærdsstaten) er et middel. Nyliberalismens mantra: I begyndelsen var enkeltindividet og enkeltindividet var Gud, kan sættes over for den opfattelse, at enkeltindividet også må være et middel i udviklingen af det bedst mulige fællesskab?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























