Bam, bada, bam! Spindoktoren kommer. Underlægningsmusikken er lagt i de dramatiske toner fra de første sider i Klaus Kjøllers bog, 'Spindoktor'. Et fremtidsscenario tegnes op, hvor en fiktiv pressechef i Statsministeriet som domptøren i et cirkus kaster kødlunser til de fremmødte journalister. Og bladsmørerne våger gispende med tungerne ud af munden på hvert ord, der kommer fra spindoktorens læber. Doktoren er spillets herre, som styrer det hele og kender alle mediecirkusets uskrevne regler til fingerspidserne. Kjøller giver os 8 til 15 år, så vil dette være de barske realiteter i Danmark. I ikke fuldt udfoldet, men sådan at de politiske partier med hver sin spindoktor har »fuld kontrol med de informationer, der tilflyder pressen«, som han skriver. Forfatteren bygger denne opsigtsvækkende forudsigelse på et ræsonnement om, at dels søger partierne at maksimere deres magt og dels optræder partierne rationelt. Desuden er der i bogen eksempler, som skulle få forudsigelsen til at glide ned. Hverken ræsonnementet eller eksemplerne er overbevisende. Jo vist er det rigtigt, at partierne og politikerne søger magten. Men hallo - det har de vel altid gjort, uden det af den grund er lykkedes at gøre pressen til dikkende lammehaler. Og jo partierne forsøger at optræde rationelt, men som Kjøller er inde på i bogen, er partier sammensat af mennesker med personlige ambitioner, der flittigt bagtaler og bekriger hinanden. Mon ikke alle avislæsere på fingrene kan nævne flere nylige episoder, hvor partier i Folketinget har reageret alt andet end rationelt.