Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Angstsamfundet

Lyt til artiklen

Den franske filosof Jean Baudrillard har beskrevet senmoderniteten som tiden efter orgiet, hvor vi har kastet snart sagt alle kulturelle begrænsninger over bord. Den politiske frigørelse og frigørelsen af seksualiteten, kønnet, kunsten, det ubevidste osv. har resulteret i et normopbrud og en grænseløshed, hvor »intet er sandt, og alt er tilladt«, som Nietzsche har formuleret det. Vi lever i en verden, hvor de store meningsgivende, integrerende fortællinger er brudt sammen - der gives ingen universelle sandheder - og troen på autoriteter og sikre pejlemærker i form af traditioner, normer og moral er definitivt forsvundet. Der er sket en såkaldt kulturel frisætning med omfattende psykosociale konsekvenser for den enkelte og kulturen. I sit imponerende, stort anlagte og ambitiøse projekt tager den unge Århus-psykolog Carsten René Jørgensen fat på en kortlægning af de psykologiske konsekvenser og implikationer af livet i det sen- eller postmoderne samfund. Den radikale ændring, der er sket gennem de sidste 100 år fra et traditionsstyret bondesamfund over det moderne industrisamfund til den nuværende postmoderne hedonistiske kultur, sætter sine psykologiske spor - ikke blot hos den veltilpassede, velfungerende personlighed, men også i form af nye psykiske lidelser og psykologiske teorier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her