0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Falbert tegner politiske portrætter i trist tabloid

Den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladets normalt så skarpe pen virker sløv og doven.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Portrætter. Bent Falbert får aldrig rigtigt pustet liv i de ældste historiske portrætter, og hans ellers så skarpe pen virker sløv og placeret i venstre hånd, lyder det i anmeldelsen af hans nye bog.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Politik er magt. Statsministeren er diktatur (sic!). Parlamentet er forsøget på at undgå diktatur med politiske midler. Journalistens opgave er at tøjle politikernes højhedsvanvid ved at røbe for vælgerne, hvad der foregår. Det er hér, jeg kommer ind i billedet«.

Sådan lyder Bent Falberts noget forvrøvlede ’mission statement’ i hans og tegner Morten Ingemanns biografi over de 41 statsministre siden grundloven i 1849.

Men det er sigende for bogens lidt fjendtligt anstrengende syn på politik og politikere – og ikke mindst for Falberts selvopfattelse.

Bent Falbert får aldrig rigtigt pustet liv i de ældste historiske portrætter, og hans ellers så skarpe pen virker sløv og placeret i venstre hånd. Heller ikke den normalt herligt grovkornede Morten Ingemanns karikaturtegninger fungerer rigtigt her.

Karikaturen lever netop af figurens genkendelighed, og der er således ikke meget grin ved karikaturer af C.E. Frijs, Christen Fonnesbech eller andre i perlerækken af for længst glemte konseilspræsidenter fra 1800-tallet.

Ingen kan blive så tænderskærende forbandet på sig selv på en tennisbane som hun. Lone tillader ikke sig selv at begå fejl«. Åh, vi har det så dejligt her på Frederiksberg.

Tabloid i form og indhold

Bogen er tabloid i både form og indhold. Helt konkret i sit irriterende grafiske udtryk med kulørte sider og fremhævede citater, der mest af alt er forstyrrende for læsningen. Men også i indholdet, hvor Falbert synes at interessere sig mest for førstedamer, sexskandaler og helt ubetydelige ’sager’, som da Nyrupregeringen fik nye BMW-ministerbiler. Falbert konkluderer lovlig skråsikkert om komplicerede politiske forløb og tøver ikke med at kalde folk pampere og tumper uden anden særlig begrundelse, end at de er politikere.



Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce