Hans Magnus Enzensberger er et af Europas fyrtårne. Også her i landet er den nu 83-årige tyskers forfatterskab afholdt. Mest læst er nok stadig ’Åh, Europa’. En antropologisk perle, hvori han vidende og muntert karakteriserer en række europæiske lande, blandt andet Norge. Åh, hvor er den morsom. Netop nu er Enzensberger aktuel med den fremragende essaysamling ’Om litteratur’, redigeret med omhu af Per Øhrgaard. I teksterne, som Enzensberger har skrevet siden starten af 1960’erne, er han vedholdende optaget af forholdet mellem poesi og politik. Han vender søgelyset mod alt det hæslige, litteratur kan bruges til. Og han ved, hvad han taler om, fordi han i så stor en del af sit liv har levet i eller tæt på samfund, der har støttet propagandistisk og hadsk litteratur, hvad enten det nu var Hitlers eller Stalins verdensbillede, der skulle bekræftes. Sproget er aldrig neutralt For Enzensberger er sproget aldrig neutralt. Der er hele tiden en kamp om betydninger, og den viden har han vel at mærke ikke, fordi han har læst en bog om det. f.eks. Victor Klemperers rystende dagbog, 'Lingua Tertii Imperii', om nazificeringen af det tyske sprog - men fordi han selv var der. I sproget. Mens det blev nazificeret. Han ved, hvordan man ved hjælp af sprog kan gøre et territorium til en nation. Han har i sit liv noteret sig, at højrefløjen som regel slår ihjel af nationalistiske eller racistiske grunde, mens venstrefløjen myrder med henvisning til folks klassetilhørsforhold. LÆS OGSÅForfatter guider til Enzensbergers univers Han har erfaret, hvordan sproget kan spændes for had og folkemord. »Selv store ånder er ikke immune for moralske defekter. Mange førsterangsdigtere og tænkere har gjort sig gældende som hadproducenter«, skriver han og henviser til det ene berømte navn i tysk litteratur og filosofi efter det andet. Ord med vægt Enzensbergers ord får vægt fra hans egne oplevelser. Som dengang han som 14-15-årig skulkede fra møderne i Hitlerjugend og i stedet gik på biblioteket i Burggasse.
Den enlige bibliotekar lod stiltiende den store dreng læse 'forbudt' litteratur, og disse hemmelige eftermiddag åbnede ikke blot drengens øjne for verden udenfor, men også for, hvad der for alvor er vigtigt, når det handler om litteratur, nemlig at den er fri. Helt fri. I en anden ungdomshistorie fortæller han, hvordan han, da krigen endelig lakkede mod enden, skjulte civilt tøj i skoven. Han var klar over, at det ikke ville være klogt at være iført den soldateruniform, som Hitler i krigens sidste måneder fik børn til at trække i, når befrielsen kom. Hans snarrådighed betød, at han mødte de amerikanske tropper ikke som børnesoldat, men som borger. Han var da en knøs på 15-16 år. Erfaringens tyngde Det er med Enzensberger, som det er med Milan Kundera og Orhan Pamuk, når de skriver om litteratur. De har ikke skrevet på afstand af tilværelsens hårdhed, men har levet og skrevet med diktaturet som grundvilkår eller selvoplevet referenceramme. Det har aldrig været en gratis omgang at mene dette eller hint. Det giver deres betragtninger tyngde og perspektiv. Enzensberger citerer en unavngiven amerikansk filosof, som taler om det moralske held, som Vestens intellektuelle har haft indtil nu: De er endnu ikke blevet sat på prøve. De er endnu ikke blevet stillet over for den afgørende moralske test, som intellektuelle i stalinismens Østeuropa og halvfemsernes Balkan-krige blev det. LÆS OGSÅEnzenberger: Tyskland bliver aldrig færdig med fortiden Så langt vil jeg ikke gå. I lille Danmark bliver man hverken henrettet, torteret eller fængslet, hvis man skriver noget forkert, ja, man kan næsten (og heldigvis for det! ) ikke sige eller skrive noget forkert. Men også her har vi vores lavmælte eller højrøstede værdikampe. Tænk blot på, hvor lang tid vi her i landet har brugt på at diskutere, hvad det vil sige at være en »fremmed«, hvor mange »fremmede« her må være, og hvordan »fremmede« skal behandles. Alligevel har han jo ret. I selskab med Enzensberger slipper man ikke for at føle sig som en håbløs gratist - og det skal han have tak for! Lidt selverkendelse skader aldrig.
