Lad det være sagt straks. Det er en bragende god bog, velskrevet og fængslende. Det er også en vigtig bog. Den tager fat i nogle helt centrale spørgsmål omkring samfund i opløsning, had og løgne som byggeklodser for moderne nationalisme og de intellektuelles svigt under og efter de blodige konflikter på Balkan i 1990'erne. Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt kalder det en rejsebog om »de beretninger vi har hørt og de refleksioner, vi har gjort langs ruterne gennem Bosnien og Serbien«. Beretningerne er mange og grumme, men samlet med øje for det specielle, der kendetegnede konflikten og de etniske udrensninger i Bosnien. Her blev massakrerne udført af naboer og gamle skolekammerater. Her bredte den serbiske nationalisme sig som en gassky ud i de mindste landsbyer for at dræbe og fordærve, før den ætsede sig ind i alle sind og førte til den tavshedens konspiration, der den dag i dag er så svær at gennembryde. »Gud er ansvarlig for de serbiske forbrydelser, hvorimod de andres forbrydelser er Djævelens gerninger«, citeres den serbiske digter og parlamentsmedlem Brana Crncevic for. Det er en nøglesætning til forståelse af både konflikterne, den løbende retssag mod Slobodan Milosevic og andre i Haag, men også mere generelt i mange andre samfund. Undskyldningen, at nok gør vi fejl, men vi har alligevel Gud/retten på vor side, er en bedøvende gas, der trænger ind mange steder, også i den hjemlige debat.
Had og løgne
Lyt til artiklen
