Når du har læst 'Statsadvokaten’, er du klar over, at fotografen har fanget hende på kornet på det portrætfoto, der springer op mod dig fra bogens forside: Birgitte Vestberg ser direkte ind i dig.
Med let sammenknebne øjne bag brilleglassene og en mund, der står som en streg i det markerede ansigt. Om lidt åbner hun munden, og så havner du enten direkte bag tremmer med en livstidsdom, eller også bliver du beriget med et par fornuftige og direkte betragtninger om det retsvæsen, hun var en del af i over 40 år. ’Statsadvokaten’ er historien om en ung jurist, der egentlig hellere ville arbejde deltids og spille lidt golf, men ved skæbnens gunst bliver fanget ind i det statslige anklagesystem som medhjælpende, senere stedfortrædende og endelig fuldtonet statsadvokat. Én sag fo retten Birgitte Vestberg gik på pension i sommer, da hun blev 70, efter ti år som leder af den særlige anklagemyndighed, der skal forfølge forbrydere, der har begået alvorlig kriminalitet i udlandet, men nu gemmer sig i Danmark.
