Undersøgelser peger på, at mere end halvdelen af voksne danskere har erfaring med alternativ medicin, og at hen ved en fjerdedel har brugt ukonventionelle behandlingsmetoder inden for det seneste år. Men hvad er det egentlig, som i stigende grad får folk til at opsøge kinesiologer, zoneterapeuter og irislæsere, når vi har et af verdens bedste sundhedssystemer og får serveret ultralydsskanninger og keglesnit kvit og frit over skattebilletten? Hvorfor vender så mange det etablerede behandlingssystem ryggen - og gør de nu også det? LÆS OGSÅPsykoanalysen har stadig noget at sige i nøjagtigt betitlet bog Eller er sagen snarere, at vi også på sundhedsområdet har opdyrket en sund eklektisk forbrugermentalitet, hvor vi så at sige udvælger os det bedste fra alle hylder?
Den enkelte forbrugers livsverden Foruden de rå statistiske data er det faktisk så som så, hvad vi ved om danskernes brug og opfattelse af alternativ medicin. Inden for de seneste tiår er der ganske vist gennemført adskillige spørgeskemaundersøgelser om emnet, men de kortlægger kun forbrugets omfang og art og er af gode grunde ikke i stand til at trænge dybere ind i den enkelte forbrugers livsverden. Dertil kræves såkaldt kvalitativ metodik, hvor man eksempelvis interviewer eller observerer brugere af alternativ behandling for at få et mere nuanceret billede af deres selvforståelse og af de bevæggrunde og refleksioner, som har betydning for deres valg. LÆS OGSÅIdrætspsykolog: Jagten på sundhed giver de dårligste resultater I 'Kampen med kroppen' præsenterer kultursociologen Inge Kryger Pedersen en sådan kvalitativ undersøgelse. Med udgangspunkt i 138 interview, 92 observationer og en større samling dagbogsnotater optegner hun et interessant signalement af i alt 46 brugere i alderen 22 til 81 år, og hun ser nærmere på, hvilke overvejelser de gør sig i forbindelse med anvendelsen af tre slags alternative teknikker, mindfulnessmeditation, zoneterapi og akupunktur.
Komplektst sundhedsbegreb Resultatet er interessant: De fleste af brugerne anser alternativ terapi for et supplement snarere end en substitut, og hvad der for alvor springer i øjnene, er, at behandlingen kun til dels handler om at blive 'rask'. Snarere udtrykker informanterne en bred vifte af brogede motiver, som blandt andet omfatter forhold som nysgerrighed, udvikling, selvindsigt, erkendelse, velvære og psykofysisk balance. Målet er med andre ord ikke kun at blive specifikke symptomer kvit, men også at forstå dem - og sig selv - bedre. Den store mangfoldighed af bevæggrunde og succeskriterier giver forfatteren anledning til at tage hul på det helt fundamentale spørgsmål om, hvordan 'sundhed' og 'det gode liv' i grunden skal forstås. LÆS OGSÅUdskældt medicin forebygger kriminalitet Meget tyder således på, at hr. og fru Danmark har et langt mere komplekst og facetteret sundhedsbegreb end den gennemsnitlige sygehuslæge, og at alternative behandleres individualiserende og medinddragende arbejdsmetoder er en vigtig del af hemmeligheden bag deres succes. Hos alternative behandlere føler mange sig set, hørt og forstået. Her bliver de opfattet som hele mennesker og ikke blot som defekte maskinerier.
Kritik af evidens 'Kampen med kroppen' er spændende læsning, men næppe for nybegyndere udi videnskabelig litteratur. Pedersen kombinerer et sociologisk makroperspektiv (hvilken placering har kroppen i den senmoderne kultur?) med et fænomenologisk mikroperspektiv (hvordan opleves kroppen indefra?), og det kommer der frugtbare diskussioner ud af. Bogen munder således ud i en kritik af biomedicinens ensidige fokus på evidens og klinisk kontrollerede forsøg - ikke fordi lægerne bør tilsidesætte behovet for sikker viden og dokumentation, men fordi de ofte glemmer, at sundhed har mange dimensioner, og at effekten af et behandlingstiltag sjældent kan bedømmes ud fra en enkelt parameter. LÆS OGSÅLær at forstå din partners hjerne I den forstand kan man sagtens forestille sig, at en alternativ behandling 'virker', selvom den hverken kurerer sygdommen eller giver patienten et længere liv. Forfatteren foreslår pragmatisk, at man supplerer den doktrinære medicins statiske opfattelse af 'virkning' med det rummeligere og mere dynamiske begreb 'virken'. I bund og grund taler vi her om den klassiske spænding mellem læge videnskab og læge kunst, men hvis man i stedet for at grave grøfter og føre skyttegravskrig lytter til brugerne, vil man forstå, at konventionelle og alternative behandlingsmetoder udmærket kan gå hånd i hånd. Og som læge eller sygeplejerske vil man endda kunne lade sig inspirere af de mangekantede sundhedsbegreber, som bogens informanter lægger for dagen.