0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det gode samfund ifølge Zygmunt Bauman

Det gode samfund kan kun skabes ved fælles indsats, mener sociologen Zygmunt Bauman. Heldigvis findes der stadig solidariske borgere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Karl Marx var faktisk forud for sin tid, da han i 1848 skrev i 'Det kommunistiske manifest', at alt fast og solidt fordufter i moderniteten. Det skriver Zygmunt Bauman i 'Flydende modernitet' (fra 2000).

For den feudale og religiøse verden, som rigtignok forduftede i modernitetens begyndelse, som Marx skrev om, blev snart erstattet af en ny, lige så fast og solid, styret af kapitalistisk økonomisk og bureaukratisk rationalitet.

I denne første moderne epoke blev stærke fællesskaber og institutioner som folket og nationalstaten, klassen og partiet samt kernefamilien og dens kønsroller skabt.

Spørgsmålene om, hvem jeg er, og hvem vi er, kunne stadig besvares sammenhængende og stifte sikkerhed og solidaritet. Svarene var endog bedre end dem, der blev givet af Gud og kongen i det førmoderne.

Det ensomme og afmægtige individ
Nu er den første modernitet imidlertid forgangen, og Marx' ord er blevet aktuelle. Således skal vi til at leve uden noget fast og solidt overhovedet, og sikkerhed og solidaritet, som vi svært kan leve sammen foruden, skal stiftes på ny. I hvert fald ifølge Baumann:

I den flydende modernitet, som er en ny moderne epoke, står individet angiveligt alene og afmægtigt over for et kapitalistisk system, som er blevet stadig mere magtfuldt, i takt med at den faste og solide orden er blevet opløst. For markedet er blevet globalt, mens politikken, som skulle styre markedet til fælles bedste, er forblevet national.

I Baumanns analyse er dette forhold konsekvensen af, at vi i de sidste tyve år har liberaliseret og dereguleret markedet, samtidig med at vi har misligholdt fællesskaberne og offentligheden.

I den flydende modernitet er korrespondancen mellem det fælles liv og det individuelle liv afsluttet. Samtalerne om det gode samfund forstummede, og monologerne om det gode liv tog over. Imidlertid kan det gode liv kun skabes og opretholdes ved solidarisk og fælles indsats i et godt samfund.

Solidariske og livsduelige borgere findes
I 'Flydende modernitet' forfølger Baumann denne diagnose i en kritik af sin samtid. Som altid er kritikken skarp og fantastisk formuleret. Men det er ikke alle, der lider i den flydende modernitet, trøster sig i forbrug og arbejde eller forskanser sig i reaktionære fællesskaber.

Der findes faktisk solidariske og livsduelige borgere, som ikke er lammet af afmagt, men bruger fraværet af alt fast og solidt til at stifte nye konstruktive fællesskaber og genstarte offentligheden såvel nationalt som globalt.

Hvis disse borgere læser Bauman - og det gør de jo nok - kan de blive inspireret af hans stærke vision om det gode samfund, som ikke bør diskvalificeres af de dystopiske tendenser i kritikken. I de senere bøger, som alle er oversat til dansk, er denne vision ikke så klart formuleret som her. Alene af den grund er det vigtigt, at 'Flydende modernitet' nu er kommet på dansk. Så mangler vi kun det sene hovedværk, 'In Search of Politics' (1999).

Friheden i fare
I det gode samfund har individet og dets frihed ifølge Bauman forrang. Men af to grunde er den individuelle frihed imidlertid truet i den flydende modernitet. For det første er vi forledt til at forveksle frihed med retten til at forbruge og leve som forbrugere i alle forhold. Vi ser frihed fra politisk magt som frihed fra magt overhovedet, men overser derved, at markedet ikke er magttomt. Frihed til at købe det, der tilbydes, er en fattig frihed.

For det andet forbinder vi politik med en farlig forestilling om fællesskab som enighed og enhed. Det kan være godt nok. Men når dette så forbindes med kultur og folk, bliver det farligt.

For friheden er så i fare for at blive suspenderet i stiftelsen af fællesskabet, fordi det da er givet, hvad dette rummer. Bauman har derimod en vision om et såkaldt republikansk fællesskab, som kan rumme konflikt og konfrontation og forløse den i forhandling mellem forskellige livsformer og værdier. I et sådant fællesskab er det alene deltagelse og medbestemmelse i det politiske, som integrerer.

Tanker, der indgyder håb
Baumans vision om det gode samfund er en kritik af vores politiske fællesskab for at være for kulturelt og nationalt. Politik drives i dag som konflikt mellem fællesskaber i stedet for at være et fællesskab i konflikt. Således kritiserer Bauman også individualiseringen af politikken. Vi er så forhippet på at være os selv, at vi ofte er os selv nok.

Men det forringer både de andres og vores egen individuelle frihed, fordi det forhindrer vores fælles mulighed for at sikre denne frihed i politik og lovgivning til fælles bedste. Derfor forfægter Bauman det republikanske fællesskab som det eneste tidssvarende politiske fællesskab.

Læs 'Flydende modernitet' og bliv anfægtet. Det giver håb, at der tænkes sådanne tanker.