Morrisseys selvbiografiske poesi drukner i bitter klynk

Bigmouth. Morrissey fortæller bramfrit om sit liv.
Bigmouth. Morrissey fortæller bramfrit om sit liv.
Lyt til artiklen

En dag i starten af 1990’erne spiser David Bowie og Morrissey morgenmad sammen.

På en restaurant ved foden af The Hollywood Hills.

Bowie bekender:

»Du, jeg har fået så meget sex og så mange stoffer, at jeg har svært ved at forstå, at jeg stadig er i live«.

Morrissey svarer kort:

»Du, jeg har fået så lidt sex og stoffer, at jeg har svært ved at forstå, at jeg stadig er i live«.

Pennens flimrende piruetter
Anekdoten er fra Morrisseys selvbiografi.

Sylespids i vendingen og som altid med en sølvtråd af offerrolle i ordene. Men Steven Partrick Morrissey er stadig i live. Måske havde han mærket livet mere med sex og stoffer, men han klarede de første 54 turbulente år og giver nu sin version af livet. Den handler om at overleve.

Avis: Morrisseys selvbiografi byder på artige afsløringer

Ifølge Morrissey var han lige ved at dø på fødselsgangen tilbage i 1959. Og sådan har det været lige siden. Han undgik mordforsøgene fra sin søster, klarede en brutal skolegang og pakkede sig ind i passionen for musik og poesi i det åndløse Manchester.

Senere overlevede han The Smiths endeligt, solokarrierens bratte nedture, mexicanske kidnapningsforsøg og ikke mindst den opslidende retssag i 1996 mod de gamle bandmedlemmer. Samt en livslang og betændt konflikt med den engelske presse.

Alt det og en hel del mere flimrer Morrissey igennem med pennens piruetter og intellektets røntgenblik. ’Autobiography’ udkommer som en Penquin Classic, hvilket har skabt røre i hjemlandet, men sikkert passet Morrissey strålende.

LÆS MERE

Kritikere: En skændsel, at Morrissey-biografi udkommer som klassiker

Både at hans bog er en født klassiker, og at han bliver skrevet ind mellem Ovid, Dickens og ikke mindst sin store helt Oscar Wilde.

Helt derop kommer Morrissey nu ikke.

Nederlag og andenpladser
Det svirpende skrift er fuldt af morsomme giftigheder, skarpe betragtninger om især hans musikalske ungdomshelte (New York Dolls!) og litterære hamskifter (den kapitelløse bog åbner med en bevidsthedsstrøm gennem barndommen).

Den første tredjedel er blændende og indfanger smukt i flugten paradokset Morrissey, der først jamrer over manglende musikpriser for senere at afvise nogensinde at tage imod noget så tåbeligt som en pris.

Morrissey afviste fan i København: »Du ved godt, hvad du har gjort«

Men den flamboyante vrede, der har gjort ham til de misforståedes og udstødtes helt, har fået en besk smag.

På trods af et svulmende selvværd præsenterer Morrissey sit liv som en lang række nederlag og 2.-pladser (manden er besat af sine hitlisteplaceringer). Den romantiske længsel efter tider, han ikke blev født i, veksles til hævntørst.

Morrissey ligestiller terror i Norge med slagtning af dyr

Sangeren, der ikke vil ind fra kulden

Afskyen for de fleste mennesker, han har arbejdet sammen med, bliver udtrykt med en sabels afgørende sving.

Replikkerne sidder lige i hjertet første gang, men når det tværes ud over flere sider og hænger som guirlander af bisætninger, koges den berettigede vrede ind til den forsmåedes klynk. Med klimaks i de endeløse siders bitre gennemgang af uretfærdighederne i den tabte 1996-retssag.

LÆS OGSÅ Musikblad siger undskyld til Morrissey

Når advokaterne begynder at fylde mere end toner og poesi i et (selv)portræt af Morrissey, er historien vredet skæv af nag.

Men måske fungeret han bare sådan og bliver helst ude i kulden.

Simon Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her