Vi er nok rigtig mange, der længe har følt os dummere end kapitalismen. Vi kan se, at uligheden stiger, og vi er modstandere af ulighed, men det er der åbenbart ikke noget at gøre ved. Vi kan se, at nogle få topchefer får en løn så høj, så vi ikke kan forestille os, at man kan gøre sig fortjent til det. Det strider imod vores almindelige principper om, at man får løn som fortjent.

Den største krise i de vestlige samfund i mange år var et resultat af finanskapitalismen, men vi ser ingen politiske konsekvenser eller økonomiske forandringer. Og vi ved udmærket godt, at de historiske alternativer til kapitalismen ikke har været bedre. Og vi ved, at de, der lever under regimer, som ikke er kapitalistiske, liberale demokratier, ofte drømmer om kapitalismens løfter om lykke.