Nørrebro har altid været fluepapir for tilflyttere

Tidsforskel. Tidligere var det arbejderbevægelsenm der brugte det nørrebroske byrum til manifestationer, for eksempel fællesskabsformende begravelsesoptog til Assistenses. I dag gør beboere med indvandrerbaggrund det samme. Her for Mustafa Hsownay, skudt i Mjølnerparken 2009.
Tidsforskel. Tidligere var det arbejderbevægelsenm der brugte det nørrebroske byrum til manifestationer, for eksempel fællesskabsformende begravelsesoptog til Assistenses. I dag gør beboere med indvandrerbaggrund det samme. Her for Mustafa Hsownay, skudt i Mjølnerparken 2009.
Lyt til artiklen

Nørrebro i København er fyldt til sidste trappeopgang med indvandrere og efterkommere. Det ved enhver, der har fordommene i orden. Men det er de færreste, der ved, at Nørrebro altid har været et fluepapir for tilflyttere fra nær og fjern. Sådan har det faktisk været siden ophævelsen af demarkationslinjen, der i 1852 og frem førte til etableringen af Nørrebro som ny københavnerbydel.

Det var dengang, karreerne skød op som svampe og blev kolde og klamme hjem for tusinder af nye nørrebroere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her