Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Tidsforskel. Tidligere var det arbejderbevægelsenm der brugte det nørrebroske byrum til manifestationer, for eksempel fællesskabsformende begravelsesoptog til Assistenses. I dag gør beboere med indvandrerbaggrund det samme. Her for Mustafa Hsownay, skudt i Mjølnerparken 2009.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Nørrebro har altid været fluepapir for tilflyttere

Nørrebros indvandringshistorie handler om andet og mere end sharwarma og kebab-konger.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nørrebro i København er fyldt til sidste trappeopgang med indvandrere og efterkommere. Det ved enhver, der har fordommene i orden. Men det er de færreste, der ved, at Nørrebro altid har været et fluepapir for tilflyttere fra nær og fjern. Sådan har det faktisk været siden ophævelsen af demarkationslinjen, der i 1852 og frem førte til etableringen af Nørrebro som ny københavnerbydel.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden