Lyt til artiklen
Nobelprisvinderen Svetlana Aleksijevitj beskriver i ’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’, hvordan hun i sine interview hele tiden er på udkig efter det øjeblik, hvor kvinderne forlader fraserne, den officielle version af krigen, og »vender tilbage til sig selv. Ind i sig selv. Til at begynde med er det ikke krigen, hun mindes, men sin egen ungdom. En del af sit liv«. »Jeg er sjælens historiker«, siger Aleksijevitj.
Det er denne sjæl, det handler om, også i Marianne Stidsens storværk ’Den ny Mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig I-II’. For sjælen – eller i Stidsens terminologi jeget eller jegidentiteten – er litteraturens triumf og adelsmærke.
