De er der – næsten – allesammen. Ridderne af de to hjul, i fine jakker og skjorter omkring et rundt bord, forsamlet til herretræf i en fornem sal på Hotel Phoenix i København. Kun Michael Rasmussen, ’Kyllingen’, mangler i det gode selskab. Ud over dem, der var inviteret, men ikke kunne. Hvorfor Michael Rasmussen ikke er fundet værdig til en plads i Danske Professionelle Cyklisters Club, som logen hedder, giver Tonny Vorms ellers omfangsrige ’Sort kaffe og hvide sokker’ ingen forklaring på.
Bogen stiller sig tilfreds med at lægge sig på hjul hos den gyldne Generation Doping i dansk cykelsport og snapper så ellers alle de anekdoter, der muntert fyger fra feltet, op i sidevinden. Mest af alt minder kapitlerne med de af Tonny Vorm elegant spredte citater (eller er det en samtale rundt om bordet, der er forløbet sådan? Vi ved det ikke) om den sniksnak, hyggesprederne Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth kan levere i timevis i kommentatorboksen på en lidt lunken etape på de franske landeveje.
