Min morfar var filatelist af den gamle skole, og når de tunge røde albummer blev fragtet frem fra vitrineskabets mørke, fortrak mormor nervøst til køkkenregionerne, mens vi børnebørn andægtigt og på behørig afstand betragtede den aldrende patriark tage sine førstedagskuverter i øjesyn og ommøblere julemærker og takkede fejlfarver med nænsomt pincetgreb.

For at komme trækvinde, støv og ondskabsfulde insekter i forkøbet skulle vinduer og yderdøre holdes hermetisk lukket, og selv ’Ønskekoncerten’ på den elskede Tannhäuser-transistor måtte for en stund lade livet, når morfar inspicerede sine postale klenodier.