Sølvholdet. Det danske OL-landshold modtager OL-sølvet i Rom. Guldet gik til Jugoslavien, der vandt 3-1.
Foto: Erik Petersen (arkiv)

Sølvholdet. Det danske OL-landshold modtager OL-sølvet i Rom. Guldet gik til Jugoslavien, der vandt 3-1.

Bøger

Da danskerne stod sammen og fik sølv mod alle odds

Hans Mortensen giver det danske landsholds utrolige bedrift ved OL i Rom i 1960 nyt liv med elegant fortælling og stor spænding. I nat møder det danske OL-landshold anno 2016 de brasilianske værter i den afgørende kamp om at gå videre.

Bøger

At man kan blande sport og politik, er langtfra nogen hemmelighed. Men kan man også blande sport, politik og kultur i en fortælling om et fodboldhold, der spillede for 55 år siden, og gøre det elementært spændende?

Hvis man læser Hans Mortensens krønike om ’Sommeren 1960’, ved man, at svaret er ja. I bogen, hvis udgangspunkt er det danske amatørhold, som højst overraskende og imod alle de håbløse betingelser vandt sølv ved OL i hin sommer, formår Hans Mortensen at få datidens spil på banen og alle de, der udførte det, til at fremstå som levende og vedkommende karakterer i en forrygende fortælling.

Ikke så lidt af en bedrift i vores tid, der for det meste kun er optaget af nuet, og hvor det, der gik forud, er henvist til nørder og særligt interesserede at sætte sig ind i. Det gælder måske især i sportens verden, hvor sidste års vindere og mestre samt deres bedrifter er glemt, når en ny sæson løbes, springes eller trilles i gang.

Har man de rigtige ingredienser og er en sikker historiefortæller, kan selv meget gamle fodboldkampe blive vedkommende. Sidste år skal jeg gerne indrømme, at filmen ’Sommeren ’92’ fik mig til at sidde helt ude på kanten af biografstolen ved genoplevelsen af EM det år. Men det var en film om det charmerende landshold og dets træner, Ricardo, der overvandt al modstand på banerne i Sverige og ikke mindst herhjemme den sommer og skrev sig ind i danmarkshistorien.

'Sommeren '92' gjorde Richard Møller Nielsen til sin hovedperson på samme måde, som forfatteren kløgtigt har gjort OL-træneren Arne Sørensen til omdrejningspunkt for sin fortælling

Dette er en bog om svundne tider med – forkvaklede – amatøridealer og fodbold i fritiden, kun vi modne fans af spillet vil kunne huske. Derfor er det nødvendigt at gøre stoffet så præsent, som Hans Mortensen formår det.

’Sommeren ’92’ gjorde Richard Møller Nielsen til sin hovedperson på samme måde, som forfatteren kløgtigt har gjort OL-træneren Arne Sørensen til omdrejningspunkt for sin fortælling. En fremsynet, hårdt arbejdende og sympatisk mand, der selv havde været professionel fodboldspiller i Frankrig og kendte betingelserne og vidste, at et dansk amatørlandshold ikke havde en chance for at vinde noget som helst. Medmindre han blæste på autoriteterne i det stokkonservative fodboldforbund, DBU, gik sine egne veje og fik spillerne med på og til at yde en usædvanlig stor indsats i deres fritid.

På rollelisten er Arne Sørensen helten som den progressive leder, der vil »mere end bare deltage«, spillerne er de gæve gutter, som med deres spil kommer til at bygge bro mellem moderne tider og en forstokket fortid, og de DBU-ledere, som konstant håner holdet, spillerne og direkte modarbejder Arne Sørensen, er den modbydelige skurk.

Det er lige til en roman af Morten Korch, men Hans Mortensen, der også i sit daglige virke som politisk redaktør på Weekendavisen er en stor fortæller, formår at gøre det både menneskeligt og vedkommende med sine sideberetninger om verdens gang anno 1960.

De glade tressere er i anmarch, Bob Dylan er ved at slå strengene an til protestsange i USA, i Hamburg er The Beatles ankommet fra Liverpool og øver sig på at bryde igennem med en helt ny og omdefinerende musik, den kolde krig præger verden, og i det danske socialdemokrati er moderniteten ved at slå igennem.

Nogle gange løber fortælleglæden løbsk, og associationerne virker som forstyrrende sidespring. Men de er, brugervenligt, placeret i afsnit, så man kan hoppe over og holde fast i hovedhistorien om landsholdet, der må så grueligt meget igennem. Selv en tragisk flyulykke spares de håbefulde spillere ikke for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det får kun deres sammenhold til at vokse. Og derved når vi frem til bogens store sandhed: Hvis et lille land som Danmark skal nå nogle vegne på den store scene, kræver det samarbejde og sammenhold samt nogle enere, der er klar til at gøre det uventede for fællesskabet. Som målmand fra AGF, Henry From, der planker det mest berømte tyggegummi i danmarkshistorien på den ene målstolpe og derved forvirrer den ungarske straffesparksskytte til at brænde sit forsøg i semifinalen 6. september i Rom.

Denne sommer var på forhånd udråbt til at være en stor sommer for sportsfans på grund af EM i fodbold, Tour de France og OL i Rio de Janeiro. De to første arrangementer er afviklet, men var så kedelige, at de på ingen måde kan konkurrere med Hans Mortensens fortælling. Vi kan kun håbe, at OL i Brasilien bliver mere interessant, og måske ligefrem, at det danske landshold i fodbold kan gøre bedriften fra Rom om igen.

Det vil være lige så uventet og imod mange odds som dengang. Men en smuk gestus til det gamle hold og dets træner, der kom til at inspirere og præge dansk fodbold i årtier efter, at sølvmedaljerne blev fragtet hjem fra Italien.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce