0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flot og velillustreret værk fortæller om middelalderens danske byer

Arkæologen og historieprofessor har skabt en spændende publikation til glæde for alle, der hænger fast i fortiden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
fra bogen
Foto: fra bogen

Guldgruber. Latriner giver os vigtig viden. MIddelalderens mennesker brugte måske mos som toiletpapir.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ting tager tid. I 1977 påbegyndtes det store forskningsprojekt ’Middelalderbyen’, og først nu er vi ved vejs ende. Det skyldes ikke sendrægtige forskere, men store ambitioner, der må siges at være indfriet. Projektet har betydet en voldsom forøgelse af vor viden om Danmarks middelalderbyer og om middelalderen i det hele taget. Arkæologiske udgravninger har revideret vore forestillinger om byernes alder og oprindelse, nye naturvidenskabelige metoder og teknikker har givet viden om forhold, man tidligere måtte gætte sig til. Den nye viden er blevet præsenteret i en række videnskabelige monografier, sidste skud på stammen var bogen om Aarhus fra 2013.

Nu har arkæologen Hans Krongaard Kristensen og historieprofessor Bjørn Poulsen med udgangspunkt i projektet systematiseret og populariseret den nye viden i en flot og velillustreret publikation til glæde for alle os, der hænger fast i fortiden.

Utroligt hvad moderne analysemetoder kan få ud af en middelalderlig latrintønde. Bl.a. hvad folk spiste. Indholdet af en latrin fra Viborg viser udnyttelsen af en lang række dyrkede og indsamlede planter: humle, porse, byg, rug, løg, hasselnød, ært, røn, kirsebær og mange andre planter foruden mange forskellige slags fisk samt kød. Noget havde vi måske gættet i forvejen, men nu har vi viden. Latrintønder fortæller ikke kun om, hvad der passerede gennem brugernes fordøjelsessystem. Tøndernes alder og træets oprindelsessted kan bestemmes dendrokronologisk. Tønden fra Viborg er fra 1018, dvs. den sene vikingetid, mens en latrintønde fra Svendborg fra 1300-tallet viser sig at stamme fra Frankrig og havde en fortid som vinfad. Så ved vi også noget om handel. Men tønderne indeholder også mos, hvad man næppe har spist – formentlig er mosset blevet brugt til at tørre sig bagi.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce