Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivtegning: Mette Dreyer

Arkivtegning: Mette Dreyer

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jonathan Safran Foers skilsmisseroman drukner i et virvar af vittige bemærkninger

Jonathan Safran Foers nye roman, ’Her er jeg’, drukner i litterær smalltalk og en syndflod af vittige bemærkninger om alt mellem himmel og jord.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Romanen ’Alt bliver oplyst’ (2003) og især 11. september-romanen ’Ekstremt højt & utrolig tæt på’ gjorde i 2005 den unge amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer til en lysende stjerne på litteraturens himmel.

Den opfindsomme, tidssvarende visuelle stil og den gammelkloge smertefulde humor gjorde Safran Foer til en af sin generations mest karakteristiske stemmer.

Men siden er der gået 11 år, hvor Safran Foer kun har skrevet debatbogen ’Om at spise dyr’ og udgivet den eksperimenterende ’bogting’ ’Tree of Codes’.

Jonathan Safran Foer har villet et nyt sted hen med sit forfatterskab, og han har taget sig tid til at komme derhen. Hvilket kolossen ’Her er jeg’ på mange måder og i alt for høj grad bærer præg af. Den ligner et værk, hvor forfatteren gnaver løs af hovedstolen for at komme så tæt på en hudløst ærlig kerne som muligt.

Samtidig har han bevaret en ironisk distance og kan ikke nære sig for at endevende og kommentere alt på dagliglivets køkkenmødding. Resultatet er en bog, der er ekstremt omfattende, men ikke utrolig tæt på nogen dybere nerve.

Jonathan Safran Foer og forfatterkollegaen Nicole Krauss blev skilt i 2014. Så i disse selvspejlende tider er det ikke overraskende, at ’Her er jeg’ er blevet en skilsmisseroman, med hvad der ligner stærke selvbiografiske træk.

Romanen bliver dermed også en moderne amerikansk familiefortælling fra den kreative klasse, hvor alle børnene kommer til orde, og hvor nutidens postpatriarkalske og frit-i-luften-svævende faderrolle er til debat.

Resultatet er en bog, der er ekstremt omfattende, men ikke utrolig tæt på nogen dybere nerve.

Og så er ’Her er jeg’ en roman om det jødiske. Det specifikt amerikansk-jødiske sat op over for det israelsk-jødiske. Placeret i en fiktiv ramme, hvor et gigantisk jordskælv rammer Mellemøsten, og som i et strategispil udklækket i forfatterens hjerne kommer til at udgøre en uforudset game changer i forholdet mellem Israel og dets fjendtlige naboer.

Der bliver diskuteret Gud og jødedom, seksualitet, drengeliv og mandens bløde rygrad med en energi og en grundighed, som gør, at bogen til tider føles som en mellemting mellem Philip Roth og Knausgård. Med det afgørende forbehold, at man får lyst til at læse stilisten Roth og kulturkritikeren Knausgård frem for Safran Foers nye mursten, selvom den er stensikkert oversat af Ninna Brenøe.

Forfatteren Jacob er ikketroende, om end sådan halvt om kvart praktiserende amerikansk jøde. Han er gift med Julia, men ægteskabet skranter, uden at de rigtig kan sætte fingeren på, hvad der er galt. Altså bortset fra en uheldig sex-sms involverende Jacobs sæd og en anden kvindes numsehul og så de 1.000 småting, der ikke rigtig længere rammer melodien i forholdet.

Parret har tre gammelkloge drenge. Superkvikke og nørdede. Ligesom deres far. Og forfatteren. Der er især fokus på den ældste, Sam, som skal stå bar mitzvah, men ikke vil stå model til, hvad han opfatter som et udslag af hykleri. Sam foretrækker livet i det avancerede computerprogram ’Other Life’.

Midt i alt dette småbøvl, hvor børnene slår sig i tøjret, døden høster blandt familiens gamle, og det trækker op til skilsmisse, ryger bunden så ud af Israel. Udfordret af sin handlekraftige og maskulint brovtende israelske fætter Tamir må Jacob beslutte sig for, hvorvidt han som blødbuget forfatter fra New York skal melde sig under fanerne for at forsvare Israel.

At Foer i sit scenario ikke tager højde for de sidste 4 års kaos i Syrien, virker mærkelig verdensfjernt og er temmelig udfordrende for fiktionens troværdighed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Romanens undersøgelse af det amerikansk-jødiske skrevet af en forfatter et par generationer yngre end Philip Roth er i mine øjne klart det mest interessante element i ’Her er jeg’. Måske er ’Her er jeg’ en roman om det jødiske, som takket være tidernes ugunst i stedet blev til en skilsmisseroman. Desværre, for det endeløse skilsmissehalløj står i centrum som bogens svage tyngdepunkt.

Det betyder ikke, at beskrivelsen af forholdet mellem Jacob og Julia ikke er spækket med gode iagttagelser, gammelkloge tanker og vittige onelinere. Men at være en begavet og talentfuld skribent gør ikke Safran Foer til den store forfatter, han tydeligvis sigter efter at blive med ’Her er jeg’.

Romanens Jacob har i 10 år skrevet på en tv-serie til skuffen. Hans livsværk. Måske er ’Her er jeg’ i virkeligheden denne tv-serie? Men i så fald mangler den et dramatisk gear, et strammere plot og ikke mindst mere fortættede og skarpe dialoger.

’Ekstremt højt & utrolig tæt på’ viste Safran Foer som en forfatter med veludviklet gehør for det gammelkloge barns logik. Det gentager sig i ’Her er jeg’ med den lille knast, at det ikke er sønnen Sam, der er hovedpersonen. Det er i stedet den drøvtyggende, neurotiske, analfikserede forfatter, far og masturbationsspecialist Jacob. En tvivler af den slags, der som litterær skikkelse bliver mere enerverende end nærværende.

’Her er jeg’ vil det nuancerede. Den vil vise, at »ting godt kan være til det bedste og til det værste på samme tid«. Kan man tro uden at tro, elske uden at elske og kæmpe uden rigtig at ville risikere noget?

At Foer i sit scenario ikke tager højde for de sidste 4 års kaos i Syrien, virker mærkelig verdensfjernt

Med ægteskabet og skilsmissen, børnene og den langtrukne aflivning af familiens hund og forholdet til Israel undersøger Safran Foer disse spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans svar er ikke uinteressante, og den underliggende eksistentielle smerte virker ægte. Det hele drukner bare lidt i kvik litterær smalltalk og en regulær syndflod af kloge betragtninger og vittige kulturkritiske bemærkninger om sådan cirka alt mellem himmel og jord.

Der er meget i ’Her er jeg’, som jeg godt kan lide og føler mig på bølgelængde med, men jeg synes ikke, at romanen samler sig til et stærkt hele.

At Jonathan Safran Foer er en talentfuld forfatter, synes jeg er hævet over al tvivl. Men format til at forløse en stor amerikansk roman, som ’Her er jeg’ har ambitioner om at være, har han endnu ikke.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden