Magthaverne i Kinas udgave af Kreml, Zhongnanhai, kæmper for at få overdraget OL i 2008 med beachvolley på Tienanmen-pladsen midt i Beijing. Alt er idyl, mener Kinas stærke mand, præsident Jiang Zemin, her næsten 12 år efter massakren på og omkring selv samme plads. Midt under sine PR-anstrengelser modtager Jiang Zemin en politisk bombe med udgivelsen af Tienanmen-papirerne, som afdækker magtspillet i 1989, der udløste overgrebet på de demonstrerende studenter, og hvor Kinas nuværende nummer to, premierminister Li Peng, stod i spidsen for den hårde linie. Foreløbig foreligger papirerne på engelsk, men i løbet af foråret vil der også komme en kinesisk udgave, der i omfang vil være tre gange større. Den engelske udgave mangler dog ikke drama og intensitet, for aldrig har jeg læst en så nærværende skildring af en afgørende periode i et moderne totalitært samfunds historie. Det startede i midten af april 1989, da nogle studenter ville mindes den netop afdøde reformforkæmper Hu Yaobang, og det endte med tanks og soldater, der skød løs på de fredelige demonstranter. For de i bogstavelig forstand gamle mænd i Zhongnanhai fremstod demonstranterne som en trussel imod deres egen magt. Og de og deres åndelige og politiske efterkommere føler stadig truslen. For ikke så længe siden røg således en af de ledende demonstranter, der tidligere havde siddet syv år, på ny i fængsel, da han opfordrede til at mindes Tienanmen-ofrene med lys i hjemmene. Denne gang 'slap' han dog med fire år! Nok er Kina blevet forvandlet gennem økonomiske reformer, men politisk er det stadig et totalitært samfund med heraf følgende overgreb.