0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Turist ved et tilfælde

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det begyndte som en pilgrimsrejse til fods og kamels fra Marokko til Mekka, men det ene år tog det andet, og han endte med at have set hele den datidige verden fra Gibraltar- til Malakka-strædet, fra Konstantinopel over Kabul til Kina, fra Maldiverne til Mali i Vest-afrika: Ibn Battuta, jurist af uddannelse og turist ved et tilfælde, selv om det endte som en slags profession.

Den unge jurist forlod sin hjemby Fez i Marokko i 1325, året efter at den nok så navnkundige Kinafarer Marco Polo var død.

Først 24 år senere vendte Ibn Battuta tilbage, men så havde han - foruden fire pilgrimsophold i Mekka - også aflagt besøg alle de ovennævnte steder, haft dommerembede og været i krig i Indien og holdt harem på Maldiverne, krydset Himalaya, verdenshavene og Den Sorte Døds rute og var sluppet godt fra det hele.

Alt sammen af oplevelsestrang, ifølge hans beretning til en skriver, hvis manuskript først blev kendt uden for den islamiske kulturkreds, da franskmænd fandt det i 1837.

På dansk eksisterer kun korte afsnit af teksten, oversat i 1920erne og 30erne, men her kommer nu en samvittighedsfuld genfortælling af hele rejseruten med mange citater fra teksten. En fascinerende og irriterende udgivelse.

Irriterende, fordi Thyge C. Bro ikke er primærforsker (han er arkæolog af uddannelse, men læser bl.a. ikke arabisk), men som formidler heller ikke nogen blændende stilist, så hverken pointer eller nødvendige forklaringer falder nødvendigvis på rette sted. En opmærksom tekstredaktion - og korrektur - havde været en velfortjent hjælp til ham.


For fascinerende er bogen alligevel i kraft af det store og fremmedartede stof om datidens kulturer og karavaneturismens vilkår, som Bro pligttro gengiver i hovedtræk og spøjse detaljer.

Og billedet af hovedpersonen, Ibn Battuta selv, lidt af en moderne turist: Han havde det bedst inden for sin egen kulturkreds (den islamiske, inkl. sultanater i Indien, Bagindien osv.), men tog for sig af retterne - mad og drikke, gods og kvinder - hvor han kom frem.

Kun lejlighedsvis kunne han leve af sin jura, så den berejstes beretterkunst blev hans profession, når han gengældte lokale potentaters gæstevenskab og gaver med en sang fra de varme lande.

Pålideligheden af beretningen er berørt i efterskriftet til denne bog, der delvis ufrivilligt begår det kunststykke at være stedvis langtrukken og dog smage efter mere. Ibn Battutas beretning lånte efter tidens skik fra andre kilder, og var han f.eks. selv i Kina?

Men det samme diskuterer man nu om Marco Polo, den kristne verdens parallel, for slet ikke at tale om en jødisk figur, Jacob D'Ancona, der angivelig skal have været i Kina før Marco, men ligner et rent falsum.

De tre monoteistiske kulturkredse slås altså også om æren af at have 'opdaget Kina'. Men det kan jo ikke skjule, at ingen af dem har opfundet krudtet - det klarede kineserne uden turistbistand.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce