Det begyndte som en pilgrimsrejse til fods og kamels fra Marokko til Mekka, men det ene år tog det andet, og han endte med at have set hele den datidige verden fra Gibraltar- til Malakka-strædet, fra Konstantinopel over Kabul til Kina, fra Maldiverne til Mali i Vest-afrika: Ibn Battuta, jurist af uddannelse og turist ved et tilfælde, selv om det endte som en slags profession. Den unge jurist forlod sin hjemby Fez i Marokko i 1325, året efter at den nok så navnkundige Kinafarer Marco Polo var død. Først 24 år senere vendte Ibn Battuta tilbage, men så havde han - foruden fire pilgrimsophold i Mekka - også aflagt besøg alle de ovennævnte steder, haft dommerembede og været i krig i Indien og holdt harem på Maldiverne, krydset Himalaya, verdenshavene og Den Sorte Døds rute og var sluppet godt fra det hele. Alt sammen af oplevelsestrang, ifølge hans beretning til en skriver, hvis manuskript først blev kendt uden for den islamiske kulturkreds, da franskmænd fandt det i 1837. På dansk eksisterer kun korte afsnit af teksten, oversat i 1920erne og 30erne, men her kommer nu en samvittighedsfuld genfortælling af hele rejseruten med mange citater fra teksten. En fascinerende og irriterende udgivelse. Irriterende, fordi Thyge C. Bro ikke er primærforsker (han er arkæolog af uddannelse, men læser bl.a. ikke arabisk), men som formidler heller ikke nogen blændende stilist, så hverken pointer eller nødvendige forklaringer falder nødvendigvis på rette sted. En opmærksom tekstredaktion - og korrektur - havde været en velfortjent hjælp til ham.