0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En overskudsbog

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ingen er så ung, at han ikke kan dø, og ingen så gammel, at han ikke kan leve én dag til. Sådan siger det gamle mundheld, og sådan er Fernando Savaters udgangspunkt for at filosofere.

Ikke noget usædvanligt sted at starte. Døden er fælles, og ikke kun for filosoffer fra Sokrates og frem. Men samtidig er døden også kategorisk individuel: man dør alene, en détail, som Kierkegaard ville sige, ikke engros.

Men hvor danskeren jo godt kunne skænke himlen og det hinsidige en tanke, så er spanieren Savater kun interesseret i dødens modsætning, i livet her og nu:

»Det filosofi handler om er livet, hvad det vil sige at leve, og hvordan man får det bedste liv«.

Bogen her er en kvalificeret og stimulerende samtale med læseren og med filosofi-, kunst- og kulturhistorien om netop: 'Livets store spørgsmål'.

Savater er i egentligste forstand humanistisk, han er en menneskekærlig fornufts-tænker, som undrer sig over religiøse menneskers adkomst til at blive kaldt for »troende«, eftersom det mest karakteristiske ved dem jo ikke er, hvad de tror på, men hvad de ikke tror på og ikke rigtig tager alvorligt: døden.


Savater er også humanist i den forstand, at han breder sig over hele det videns- og videnskabsområde, som ikke er naturvidenskab, men 'humaniora'.

Hans 'filosofi' er bred, tænksom og tankevækkende, men den er ikke skarp. Når han f.eks. definerer fagfilosofien i modsætning til naturvidenskaben, så er det vist snarere 'humaniora', han får defineret.

I Niels Bohrs hjemland må læseren stille ret store krav til en mand, der fuldstændig vil adskille naturvidenskab og filosofi.

Alligevel er der en myndig og energisk livsglæde over denne bog og dens tanker om det mærkelige menneske og dets vilkår.

Savater er spanier med hud og hår, og hans tekst med dens mange referencer til andre spaniere, ikke mindst Ortega Y Gasset, udstråler den dynamik, der på alle måder præger Spanien i disse år.

'På ryggen af en tiger' er en overskudsbog, og det er ikke kun, fordi jeg læste i den til den lyse morgen, at jeg lukkede den med en sand, rifbjergsk hanegalfornemmelse.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce