Når en fodboldkamp begynder, giver dommeren bolden op«, påstår Niels Lyngsø i en af ti nyudgivne digtanalyser. Det passer jo bare ikke, selv om man godt kunne få den idé, når man læser slutlinjerne i det digt af Simon Grotrian, der analyseres. Det er jo muligt, om end måske ikke sandsynligt, at Grotrian vil kokettere med et lidt manglende kendskab til fodbold, fordi han så i samme linje kan antyde, at dommer Gud ligefrem har opgivet bolden, altså kloden. Men en analyse kan ikke bare acceptere et udsagn, der simpelt hen er forkert. I hvert fald ikke blankt. Det er jo heller ikke rigtigt, at dommeren i en fodboldkamp ikke har nogen særlig indflydelse på spillet, som Lyngsø senere i samme analyse siger. Dommeren giver ikke bolden op, men han har en lille sort bog i brystlommen, hvor han noterer spillernes forseelser mod reglerne. Og han har en lille bunke kort, han kan fordele næsten efter forgodtbefindende. Han har gule kort han har røde. Altså 'pas nu lige lidt på' eller 'skrub af'. Dommeren fortolker reglerne. Af og til kan det ligefrem se ud, som om han opfinder dem selv.
Dommerens noter
Lyt til artiklen
