Den svenske Björn Larsson har tidligere udgivet 'Den keltiske ring', der både er en smuglerhistorie og en politisk spændingsroman om IRA. I sin nye essaybog skriver Larsson uhyre enkelt, men efterhånden som han får lagt sine emner i lag, får han skabt en transparence, en særlig gennemsigtighed, hvor man kan se meget langt og dybt i hans essays. Her er essays 'Om rod- og rastløshed og om at tage sig frihed(er)', 'Om drømme og om at realisere dem', 'Om mennesker' og 'Om keltere og om ringe på vandet', og adskillige garvede sømandsspecialer er der også: 'Om at kaste los' for eksempel. Essayene lægger sig til rette som ringe i vandet, og inderst inde finder læseren det smækre skrog af hans båd 'Rustica', længere ude, for ikke at sige langt ude findes den keltiske rand, ansigt til ansigt med Atlanterhavet. Her bevæger Larsson sig på kanten af afgrunden og kan ikke lade være med at spørge: »Hvordan er det som folk at stå med ryggen, eller med blottet bryst, mod havet og forsøge at overleve uden at have nogen steder at flygte hen? Det må trods alt have sat sig sine spor at være tvunget til at forsøge at overleve mod alle odds i flere tusind år ved Jordens Ende«. Efter den keltiske kant, er der horisontens rand hele vejen rundt.
Stå selv til søs
Lyt til artiklen
