0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stå selv til søs

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den svenske Björn Larsson har tidligere udgivet 'Den keltiske ring', der både er en smuglerhistorie og en politisk spændingsroman om IRA.

I sin nye essaybog skriver Larsson uhyre enkelt, men efterhånden som han får lagt sine emner i lag, får han skabt en transparence, en særlig gennemsigtighed, hvor man kan se meget langt og dybt i hans essays.

Her er essays 'Om rod- og rastløshed og om at tage sig frihed(er)', 'Om drømme og om at realisere dem', 'Om mennesker' og 'Om keltere og om ringe på vandet', og adskillige garvede sømandsspecialer er der også: 'Om at kaste los' for eksempel.

Essayene lægger sig til rette som ringe i vandet, og inderst inde finder læseren det smækre skrog af hans båd 'Rustica', længere ude, for ikke at sige langt ude findes den keltiske rand, ansigt til ansigt med Atlanterhavet.

Her bevæger Larsson sig på kanten af afgrunden og kan ikke lade være med at spørge: »Hvordan er det som folk at stå med ryggen, eller med blottet bryst, mod havet og forsøge at overleve uden at have nogen steder at flygte hen? Det må trods alt have sat sig sine spor at være tvunget til at forsøge at overleve mod alle odds i flere tusind år ved Jordens Ende«.

Efter den keltiske kant, er der horisontens rand hele vejen rundt.


I seks år boede Björn Larsson på Rustica. Hans essays er klar livskunst. Lige så enkelt hvert essay er bygget op med start, midterfylde og derefter udfading - lige så egensindig er han som forfatter.

Larsson bringer sig helt tæt på den bastante, krævende frihedstrang, som driver mange skribenter. 'Om frihed' er en forfattersjæl i rent destillat. Larsson bliver indkaldt til militæret, men vil ikke acceptere hærens ideal: »I er her for at adlyde uden at tænke!«.

Han bliver militærnægter og holder en forsvarstale foran dommeren. Han er meget spændt på, hvordan det kommer til at se ud i retsreferatet, for det er en rigtig almen og flot tale om menneskeret og krigsret og værnepligt og jeg skal komme efter dig.

Men det er slet ikke, hvad hæren får ud af den. Og det er her, man kan se transparencen i spil. De gennemlyste og gennemsete verdener. Larsson færdes ikke bare i det svenske militær, også det danske bureaukrati får nogle ord med på vejen.

Der er en rummelighed og et kolossalt sus på vej i disse essays - en vilje til både at gå med strømmen og imod den, og med gode argumenter for, hvornår han gør det ene og hvornår det andet. Han får først fast arbejde som fyrreårig og flytter også på land, fordi det er godt for datteren.


Gennem bogen skriver Larsson sig op mod sit forbillede, svenskeren og rejseforfatteren Harry Martinson. Bogen er spækket med små velvalgte citater, der ligger som en højere oktav af Larsson selv, eller en dyb brummetone.

Martinson er simpelthen fuld af overdådige ordblomster, han er pompøs og broderende. For eksempel skal man passe på »beregnende ræve og vegeterende orme«, og et andet sted taler han om »solsukker og solsalt«. Han er den optimale kontrast til Larssons eget vandige sprog. Det er som at se flammen og vandspejlet ved siden af hinanden.

Det er en bog, man læser med en mærkeligt voksende lyst, fordi den har en eventyrlig sørøveragtig attitude, samtidig med at den har integritet.

Den kan anbefales alle, der bare én gang har prøvet at stå på en Storebæltsfærge og mærket suget.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce