Gennem mere end tredive år er Ebbe Kløvedal blevet hædret som en venstreorienteret oprører, der aldrig var mere oprørsk, end den danske forstand og tradition kunne holde til. Hans mandat er først og fremmest folket - og om dette folk lyder der ingen nedsættende gloser i et demokrati. Men Kløvedals mandat er det idealiserede folk, ikke nødvendigvis folk og fæ, som man kan møde dem i hverdagslivet. Hvis man møder et folk, der er blevet forrået, kan man være sikker på, at det hos Kløvedal også er blevet forrådt. Af hvem? Hos Kløvedal først og fremmest af politikerne, som har dannet en fæstning på Slotsholmen, og som før valget var slemme - lidet vidste vi, at tilstanden skulle forværres. 'I svampens hede' er et nyt udvalg af skrifter, som næsten alle har været offentliggjort før i tidsskrifter og aviser og ved foredragsmøder. De viser os en forfatter, som man gang på gang må være enig med, også selv om uenigheden lurer. Han skriver om magt, ansvar, uddannelse og dannelse, drifter og religion i et sprog, der aldrig overiler sig, og som til sidst - beskedent - giver Gud æren for den gave, at vi kan tage det fulde menneskeansvar uden teologisk eller ateistisk negation. Svingdøren mellem det praktiske jordnære liv og kristendom i betydningen tro er blevet stækket, og derfor, siger Kløvedal, bliver de skjulte afguder stærkere. Eller svampen vokser.
Manden, der altid havde ret
Lyt til artiklen
