Ikke siden Vilhelm Wanscher i 1931 udgav tredje bind af sin 'Architekturens historie', har en dansk forfatter forsøgt at skildre den vestlige verdens arkitekturhistorie fra et bestemt synspunkt. Og dette er endda noget så tilsyneladende utidssvarende som en strukturalistisk, evolutionistisk tilgang: historien som en sammenhængende, genetisk udvikling fra et lavere til et højere niveau. Som arterne og det enkelte menneskeliv, således også kulturhistorien og herunder arkitekturen. Marcussen er inspireret af den schweiziske børnepsykolog Jean Piaget, der opdagede, at børn gradvis udvikler evnen til at danne billeder af det de ser, den proces som den voksne Voltaire mente var hele kernen i vores bevidsthed. Og akkurat som først større børn er i stand til at opfatte og gengive f.eks. en brandbil i perspektiv (hvor stigen set fra siden må tegnes som en streg), sådan malede de tidligste kulturer i deres hjerne og billeder verden 'flad', og sådan er 'primitive' folk stadig ude af stand til at se perspektivisk dybde i et billede.
Arkitekturhistorien set fra rummet
Lyt til artiklen
