0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkitekturhistorien set fra rummet

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ikke siden Vilhelm Wanscher i 1931 udgav tredje bind af sin 'Architekturens historie', har en dansk forfatter forsøgt at skildre den vestlige verdens arkitekturhistorie fra et bestemt synspunkt.

Og dette er endda noget så tilsyneladende utidssvarende som en strukturalistisk, evolutionistisk tilgang: historien som en sammenhængende, genetisk udvikling fra et lavere til et højere niveau.

Som arterne og det enkelte menneskeliv, således også kulturhistorien og herunder arkitekturen. Marcussen er inspireret af den schweiziske børnepsykolog Jean Piaget, der opdagede, at børn gradvis udvikler evnen til at danne billeder af det de ser, den proces som den voksne Voltaire mente var hele kernen i vores bevidsthed.

Og akkurat som først større børn er i stand til at opfatte og gengive f.eks. en brandbil i perspektiv (hvor stigen set fra siden må tegnes som en streg), sådan malede de tidligste kulturer i deres hjerne og billeder verden 'flad', og sådan er 'primitive' folk stadig ude af stand til at se perspektivisk dybde i et billede.


For at kunne foretage den slags sammenligninger, her på tværs af børnepsykologi, antropologi og kunsthistorie, er det nødvendigt med noget teoretisk multiværktøj, der kan klare alle slags skruer, uanset om de egentlig hører hjemme i den ene eller den anden videnskab.

Det er her, strukturalismen kommer ind i billedet. I løbet af det 20. århundrede udviklede det sig til en videnskabelig sport at opdage, hvordan vidt forskellige fænomener havde træk til fælles, fra sproget til økonomien til kunsten.

Både evolutionisme og strukturalisme regnes nu om dage for at være overgribende på en utilladelig måde, som udtryk for henholdsvis en opfattelse af den vestlige civilisation som udviklingens højdepunkt og en trang til at finde lovmæssigheder, strukturer, hvor der ingen er.


Disse to politisk ukorrekte synsvinkler er det, Lars Marcussen ret forfriskende giver nye kræfter, ved via begrebet 'rum' at anvende dem på arkitekturhistorien. Der er ikke noget nyt i at betragte rumbegrebet som afgørende i arkitekturen.

Men det er næppe set før, at man kører hele historien, fra græske søjleordener til postmodernistiske stilblandinger, igennem analyseapparatet indstillet på rumopfattelse og rumdannelse. Fordelen er, at man pludselig ser kendte fænomener som akser og kuber som udtryk for en svimlende udvikling i bevidstheden om, hvad der kan lade sig gøre i tre dimensioner.

Det kræver mange geometriske mellemregninger, og lærer Marcussen foretager nogenlunde pædagogisk hver eneste af dem, men det kniber alligevel med at hænge på og bevare overblikket, synes jeg.


Ulempen er at hele den samfundsmæssige, politiske, økonomiske side af arkitekturen glider ud af denne idéhistoriske tour de force. For ikke at tale om arkitekterne, der til en vis grad må sprælle hjælpeløst i de større strukturers net.

Dermed mister man paradoksalt nok noget af oplevelsesrigdommen ved arkitekturens rum. Vi oplever matematikkens skønhed og alle tiders store bygninger, men det er set med perspektivtegnerens strakte arm.

Men derfor er 'Rummets arkitektur - Arkitekturens rum' alligevel en imponerende forskningsmæssig bedrift. Og ud over dens utvivlsomme karriere inden for forskningsfeltet, tror jeg den vil kunne fungere som en arkitekternes idéhistorie: Her er det meste af, hvad man vil vide, samlet på ét sted.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce