Hvad graven gemte

Lyt til artiklen

Litteraturforskeren Johan Fjord Jensen (født 1928) fik for 40 år siden stor indflydelse på danskstuderende med sin store sammenlignende undersøgelse 'Turgenjev i dansk åndsliv' og har siden skrevet om blandt andet nykritikken, radikalismen og populærpressen. Johan Fjord Jensen er erklæret materialist og har fortolket litteraturen og verden fra det livssyn. Derfor er det selvfølgelig også ekstra pikant, når han nu på sine gamle dage kaster sig over døden - før den kaster sig over ham. (Han mærker efter eget udsagn »pustet fra det store mørke i nakken temmelig kraftigt«). Og døden er unægtelig et godt sted for anvendt materialisme. I 'Vest for Paradis. Begravelsespladsernes natur', som er en lidt slentrende gennemgang af begravelsesmetoder, -æstetik og -filosofi i især USA, England og Danmark, tager Fjord Jensen samtidig livtag med, hvad der plager ham som ikketroende rationalist - i den forstand kunne man kalde 'Vest for Paradis' en håndbog for dødsangste kulturradikale. Om de får lindring, er dog et spørgsmål. Men de/vi får - med mange egensindige afstikkere - en illustreret gennemgang af problematikker og fænomener i forbindelse med døden - døden forstået som det tidspunkt, hvor et menneske er blevet et lig, der skal skaffes af vejen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her