Hvordan er det nu lige, det er med ham den blændende argentinske elegantier Jorge Luis Borges? Borges (1899-1986) var en helt usædvanlig og excentrisk krydsning mellem en alvidende bibliotekar, en finurlig filosof, en blind digter, en lærd litterat, en umættelig bibliopat af Guds nåde. Swedenborg, Carlyle, Eddaen, '1.001 nats eventyr', Spinoza, Chesterton, Kafka, Whitman, Mark Twain, Kabbalaen, Stevenson, Dante, Hitchcock, Quevedo - Borges har sin helt egen kanon, sine helt egne præferencer og antipatier på kryds og tværs af alle knæsatte opdelinger. Hans litterære og selvbiografiske landkort er tilsvarende spændt op mellem Buenos Aires, Genève, Island, Dublin, mellem pampas og metropol, mellem Sydamerika og Europa. Han har desværre også pådraget sig et ry som en ganske vanskelig og kompliceret modernist - og som sådan læses han af relativt få, ikke mindst i dette land Gyldendal har ganske vist ladet Morten Søndergaard og Peter Poulsen gøre en heroisk oversætterindsats de senere år, men selve ryet, denne dødvægt af at være 'svær', klæber nok stadig til Borges. I modstrid hertil står hans egen opfordring til læseren, citeret af professor Ditlev Tamm: »Vær en hedonistisk læser«, dvs. læs kun for nydelsens skyld. Tamms eget motto til sit ny opus, 'Jorge Luis Borges. En introduktion', er meget passende taget fra Augustin og siger »tolle lege«, altså »tag og læs«.
Tamm Borges
Lyt til artiklen
