En ægte klassiker

Lyt til artiklen

Mange kan endnu huske, at Danmark engang havde meget smukke pengesedler og jeg har hørt, at de i dag er samleobjekt blandt æsteter. Det var den seddelserie som begyndte at udkomme i 1952, og som blev til i et nært samarbejde mellem Ib Andersen og Gunnar Biilmann Petersen. De var vort lands daglige betalingsmiddel i godt tyve år. Serien fødtes på en serviet af kreppapir i en af de små haver i Pile Allé, Biilmann Petersens allerførste skitse. Gunnar Biilmann Petersen var året inden blevet Danmarks første professor i design. Han gjorde mange senere udkast og detaljeskitser til pengesedlerne med landskaber, kæmpehøje, H.C. Andersen, Roskilde Domkirke, og hans problem var konstant ikke at tabe servietten. Vi ser, hvor markant han har skitseret 5-tallet og disponeret sedlen klart og organisk. Noget, der skulle forfølges. Som den centrale og samlende skikkelse i dansk grafisk design omfattede Biilmann Petersen hele det grafiske repertoire, men han tegnede også klassiske villaer og brugsting, og han formgav Jens Olsens berømte Verdensur på Københavns Rådhus. Når han ikke blev bygningsarkitekt, skyldtes det en vis ugidelighed hos denne reserverede elegantier, min far var en tid på hans tegnestue, og de havde en vanskelig kunde, hvis kone optrådte stærkt vægelsindet. Denne bygherre fik min far lov at tage sig af i en række uendelige byggemøder om en lille villa, og en dag sagde Biilmann: »Jeg begriber sgu ikke, De gider!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her