Udskældt af anmelderne og tilbedt af publikum. Et publikum så talstærkt og så trofast, at genren igen og igen har leveret de mest populære film igennem de sidste tre årtier. Selv om realiteterne selvfølgelig er langt mere nuancerede end som så, er det ikke nogen helt urimelig opsummering af actionfilmens historie, fra Dirty Harry i 1971 trak sin Magnum 45 og frem til i dag. Der er noget fundamentalt forfriskende over at tage noget alvorligt, som ikke bliver taget alvorligt til daglig. På dén konto kan man kun byde Rikke Schubarts 'Med vold og magt' velkommen. Undertitlen 'Actionfilmen fra 'Dirty Harry' til 'The Matrix'' fortæller, hvad det drejer sig om. »Kan man overhovedet forske i dét?«. I sit forord fortæller Rikke Schubart, der er lektor ved Syddansk Universitet, at hun flere gange er blevet stillet over for spørgsmålet, når hun har fortalt, at hun forsker i actionfilm. Selvfølgelig kan man det. Men spørgsmålet er alligevel ikke så tosset endda. Actionfilmen kan måske nok som amerikansk mytologi og mandebillede betragtes som en afløser for westerngenren, men hvor westerngenren havde kunstnerisk ambitiøse mestre som John Ford og Howard Hawks, har actiongenren i sammenligning med f.eks. 'The Searchers' ikke skyggen af et seriøst kunstnerisk udsagn. Actionhelten er måske nok »en uomgængelig figur«, som der står på bogens omslag, men hvor meget analyse kan man egentlig vride ud af en genre, der gør en dyd ud af at fremstå så overfladisk som muligt? I sin tykke bog, der er en bearbejdning af hendes ph.d.-afhandling, gør Rikke Schubart et behjertet forsøg på med vold og magt at fravriste actionfilmen en dybere mening, men med svingende held og vekslende strategier. Det er typisk, at en af de mest spændstige værkanalyser er Sylvester Stallones 'Rocky', et drama, der kun med en hel del god vilje kan rubriceres som action. Distanceret teoretisering og et involveret, actionmættet sprog indgår et noget vaklende makkerskab hos Schubart. Det ene øjeblik får man en saftig lige højre fra karatekongen Chuck Norris, det næste øjeblik bliver man slået oven i hovedet med filosoffen Baudrillard.