Prøv blot at spørge på biblioteket. Bulgarien? Det har den uundværlige 'Turen går til Bulgarien' og dens tyske og engelske fætre og kusiner. Nyere bøger om bulgarsk historie, kultur eller økonomi? Niks. Aviser, radio, tv? Sjældent. Meget sjældent. Så under alle omstændigheder er journalist Uffe Andersens bog 'Bulgarien - mere end et strejf af Orienten' en gevinst. Den udfylder simpelt hen et hul. Bogen rummer først et kapitel om landets historie og derefter et essay om en hovedfigur i bulgarsk litteratur, Baj Ganju. For mange bulgarere er han en arketype. Figuren blev skabt af forfatteren Aleko Konstantinov i 1895, 17 år efter Bulgariens befrielse fra tyrkerne. Baj Ganju rejste rundt i det Europa, hans land nu pludselig var blevet en del af. Han forstod ikke meget af det. Ville heller ikke. Så hellere leve lidt mere primitivt, men ægte bulgarsk. Det var ifølge Uffe Andersen Ganju-elementet i den bulgarske mentalitet, der førte til ekskong Simeons overvældende valgsejr i juni 2001. Ekskongen lovede velstand i løbet af 800 dage, mens den siddende regering forklarede vælgerne, at »I kan blive europæere, hvis I holder op med at være dovne, udisciplinerede og uansvarlige«. Et flertal stemte på de gyldne tider i stedet for hårdt arbejde, og så fik Simeon Sakskoburggotski (en sammenskrivning af slægtens tyske navn Sachsen-Coburg-Gotha) regeringsmagten. Allervigtigst i bogen er dog mødet med 17 meget forskellige bulgarere: digtere, professorer, politikere, en præst, en bonde, en tyrkisk kvinde og en roma (sigøjner). En har været i fangelejr, en anden har indført porno i landets tv, og en tredje er kommet tilbage fra Tyskland for at redde landet. Der er for mange intellektuelle blandt de 17 til, at man kan tale om et repræsentativt udsnit. Men de har alle en vigtig historie at fortælle, og via dem kan danske læsere komme det moderne Bulgarien et godt stykke nærmere.