Engang var alt, der blev fremstillet, håndens værk. Og i vores industrialiserede og højteknologiske tidsalder er det fascinerende at tænke på en tid, hvor det meste blev lavet af faglærte håndværkere, og den samme person fulgte et produkt gennem hele arbejdsprocessen fra start til slut. Selvom det ofte var hårdt fysisk arbejde, og lønnen og forholdene ikke mindst for lærlingene var dårlige, står det alligevel for mange som en guldalder i forhold til vore dages fremmedgørelse, hvor vi dårligt ved af, hvad og hvordan de ting, vi omgiver os med og den mad, vi indtager, er fremstillet. Mange er da også optaget af de gamle håndværk, således også de to brødre og pensionerede lærere Steffen og Jørgen Duus, der sammen har skrevet bogen 'Håndværk da det var håndens værk'. Bogen gennemgår over 300 sider de forskellige håndværksfag, der mere eller mindre uforandret siden middelalderen stod for fremstillingen af fødevarer, beklædning, boliger, husgeråd og transportmidler. Og dertil en række nyere fag som typografer, fotografer og konditorer. Hovedvægten i alle kapitler er på arbejdsprocesserne, på hvordan arbejdet udførtes, og hvilke redskaber og råstoffer man brugte. Der er instruktive tegninger og plancher af værksteder og arbejdsgange, suppleret med malerier og fotografier fra 1800-tallets sidste tiår. Efter forfatternes gennemgang af arbejdsprocesserne »siden Arilds tid« bringes under hvert håndværk en række uddrag af erindringer af håndværkere, der var i lære i 1800-årenes sidste del. Ud over de konkrete arbejdsgange og fagudtryk får vi her også indblik i forholdene for lærlinge og svende. Erindringerne er enten tidligere publicerede sådanne eller uddrag fra den fond af arbejdererindringer, der opbevares på Nationalmuseets Nyere Tids Samling. De indkom som svar på Nationalmuseets opfordring til sådanne i 1950, hvor arbejdsprocesser var på dagsordenen for kulturhistorikere på landets museer. Mange tusinde især pensionerede håndværkere tog udfordringen op og indsendte deres beretninger.