0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Filmkritikkens Kloge Åge

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Film skal som bekendt ses i biografen. Derfor læser man filmanmeldelser som et alibi for at bevæge sig ud af hjemmets varmestue med den fristende video eller dvd-afspiller for i mørke sale at opleve de levende billeder sammen med andre.

Og så igen i andre tilfælde for at blive klogere på den valgte film, den man så i går og derfor roder avisbunken igennem for at genfinde anmeldelsen af fra i forgårs. Efter den anmeldelse, som begaver læseren med en indsigt, som akkumulerer merværdi, også selvom man ikke helt deler anmelderens dom.

Det er en sjælden gave, og - forhåbentlig sagt uden at fornærme nogen - er den især begunstiget Morten Piils filmanmeldelser i dagbladet Information. Og da denne filmkritikkens Kloge Åge, og i egen selvforståelse nørd, er gået hen og blevet 60 år, ja, så er der nogen, som har været så venlig at udgive en stor samling af hans tekster om filmen og dens skabere, oprindelig skrevet en gang i begyndelsen af 1960'erne i Berlingeren og siden i Information.

Men det er en glad og en hjertelig antologi, nedsablingerne er blevet sendt til Sibirien, her er kun Piils kærlighed til film: 40 års bedste biografoplevelser. Leveret med tør elegance, raffinerede kårdestød i hjertet af spolen og skarpe signalementer kommateret med kærlig kritik og konkret kærlighed.


Skal man karakterisere Morten Piils skole som kritiker, må man sige, at han er den fransk-amerikanske cinéast, som er runden af den ny bølge i Frankrig i 1950'erne og dens berømte tidsskrift Cahiers du Cinéma. Altså at se film som en selvstændig og visuelkunstart, som har det bedst, når den har gjort sig fri af sine storesøstre, litteraturen og teatret.

Og som især har gjort sig fri af den fimsede finkulturelle opfattelse af, at underholdende filmgenrer såsom westerns, musicals og gangsterfilm aldrig kan kaldes genuin kunst. At være så rummelig, at man analytisk kan nyde både 'Singing in The Rain' og 'De syv samuraier', 'Chinatown' og Kieslowski, ja være så sofistikeret usnobbet, at man favner det hele fra kitsch til kult. Sådan er en rigtig filmelsker, sådan er Morten Piil.

Det ville tage en mindre telefonbog at remse alle Piils oplevelser op. Her er de fleste klassikere fra filmens guld- og sølvalder. Og mange nye og moderne fra de mange lande, som har drejet seværdige film, selvfølgelig også vort eget, fra Lars von Triers afgangsfilm, 'Befrielsesbilleder', over 'Bornholms stemme' til 'Bænken' og 'Okay'.


Piils overvejende smag er som nævnt mest til de amerikanske og franske. Howard Hawks og John Ford er filmens store konger med Orson Welles som deres legitime, men eksilerede kronprins og Alfred Hitchcock som Hollywoods engelske emigrant.

I Europa er der bl.a. Jean Renoir, en ung Marcel Carné og halvfranskmanden Luis Bunuel - og filmkunstens svar på Rimbaud, den alt for tidligt døde Jean Vigo. Og så selvfølgelig de dristige musketerer fra den nye bølge, Godard, Demy, Chabrol og Truffaut plus kardinal Eric Rohmer med sin slængkappe af proverber og passioner.

Men man går bestemt ikke forgæves efter sine yndlingsinstruktører, også når de bor uden for USA og Frankrig, i det oversøiske eller lige om hjørnet i Sverige.

Denne anmelder vil gerne være lidt uenig i Piils valg af oplevelser. Men det er både søgt og meget svært. Fordi hans oplevelse af film altid har et frugtbart forbehold på argumenter afvæbnende støbt i tefal. Så jeg glider af og anbefaler helhjertet Mester Piils formelsamling om, hvordan film skal drejes og i den grad beskrives, bedømmes og anmeldes.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu