Død over Rushdie«. Sådan lød det fra Irans åndelige overhoved Ayatollah Khomeini, da han i februar 1989 udstedte en fatwa med en opfordring til verdens muslimer om at gøre kort proces med den 'kætterske' forfatter Salman Rushdie. Det drabelige budskab var kulminationen på flere måneders demonstrationer blandt muslimer, som vendte sig imod den efter deres opfattelse skændige portrættering af profeten Muhamed i Rushdies bog 'De sataniske Vers'. Når det gælder den amerikanske religionshistoriker Karen Armstrongs biografi om Muhamed fra 1992, som nu udkommer på dansk, forsynet med et dugfrisk forord af forfatteren selv, er der dog næppe risiko for fatwaer eller vrede protester. Det er nemlig en yderst positiv skildring af muslimernes profet, som sine steder grænser til rendyrket hagiografi. Armstrong køber ikke teorien om et sammenstød mellem civilisationerne, men vil i stedet bygge bro mellem Øst og Vest ved blandt andet at gøre op med forestillingerne om Muhamed som en krigerisk polygamist, der med krumsablen i hånden og flankeret af sine fanatiske proselytter tvang de arabiske stammer til at overtage hans 'kvindeforagtende' og 'voldsforherligende' religion. Dette fordomsfulde billede, som i århundreder er blevet ført i marken af vestlige teologer - og politikere ikke at glemme - holder ifølge Armstrong ikke for en nærmere undersøgelse. Hvis man studerer kilderne om Muhameds livsførelse, får man tværtimod indtryk af en menneskekærlig og retfærdig person. I lighed med Jesus, der i øvrigt regnes for en af islams mange profeter, levede og åndede Muhamed for én mission: at skabe fred i en tid præget af krigsførelse og blodige vendettaer.