Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Lutter lækkerier

Lyt til artiklen

I modsætning til dagbladenes restaurationsanmeldelser, hvor der ifølge genrens natur ikke sjældent må bruges en del spalteplads på at advare mod dårlige eller i hvert fald mindre gode spisesteder eller mod de godes mindre gode sider, er 'Madelskerens følgesvend' lutter opmuntrende læsning. Helle Brønnum Carlsen, der ellers sagtens kan være en skrap anmelder, beskæftiger sig her kun med gode spisesteder, og det gør hun med en så smittende begejstring, at man får lyst til at indtage sine næste 75 måltider på restauranterne i hendes fine lille bog. Udvalget er stort og varieret - fra brunch til festmiddage og fra indiske, pakistanske, kinesiske, græske, italienske og andre såkaldt 'etniske' spisesteder til de allermest klassiske danske frokostrestauranter. Der er både dyre og billige restauranter imellem, og de bedømmes alle sammen på deres egne præmisser: lever de op til det, de lover, og til det, som man med rimelighed kan forvente af spisesteder af deres type? Men først og fremmest bedømmes de ud fra Helle Brønnum Carlsens personlige målestok, hvor sagkundskab på højt niveau, høje krav til råvarekvalitet og tilberedning og en forfriskende intellektuel måde at forholde sig til mad og madkultur på, parres med en udpræget sans for at nyde bordets glæder. Desværre har jeg kun førstehåndserfaringer med nogle få af bogens restauranter, men med hensyn til dem er jeg helt enig med Helle Brønnum Carlsen. Hvad alle de øvrige angår, er hendes beskrivelser så oplysende, og hendes argumenterer så klare, at jeg føler mig helt overbevist.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her