Frihedens pris på det sorte marked

Lyt til artiklen

I 1776 forfattede filosoffen Adam Smith ideen om det fri marked i 'The Wealth of Nations', hvis overordnede tanke var, at hvis markedskræfterne fik lov at styre sig selv - gennem udbud og efterspørgsel - og ikke blev påduttet restriktioner udefra, ville et land automatisk gå en bedre, stærkere og mere effektiv økonomi i møde. Samme år fødtes den amerikanske nation, hvis uafhængighedserklæring om individets lighed og frihed til at være herre over egen lykke passede som fod i hose med Smiths økonomiske teori, og i dag er USA det rendyrkede eksempel på en fri markedsøkonomi, hvis fortsatte vækst grunder i forbrugernes behov og frie valg. Men teori og praksis er ikke det samme. Det viser blandt andet Eric Schlossers nye bog 'Reefer Madness: Sex, Drugs, and Cheap Labor in the American Black Market', som undersøger de usynlige kræfter, der er på spil i den amerikanske økonomi. For lige under den blanke nationaløkonomis overflade florerer et illegalt marked, der siden 1920'ernes alkoholforbud har vokset sig så stort, at det nu genererer 1 milliard dollar årligt. Årsagen til den illegale økonomis opblomstring er ifølge Schlosser den konservative ånd, der hviler over USA, som kriminaliserer private lyster til sex, stoffer og billige råvarer og bygger på undertrykkelsen af den enkeltes frihed - især hvis hun er sort og fattig. Schlosser pegede allerede på tingenes usunde tilstand i sin første bog, bestselleren 'Fast Food Nation'. Her kastede den amerikanske journalist sig over den amerikanske nationalspise, McDonald's-burgeren, for at vise, hvor grum en industri den gyldne bolle dækkede over. I 'Reefer Madness' tager han os på turné i den amerikanske undergrundsindustri, hvor Schlosser ser amerikanernes dobbeltmoral som den illegale økonomis egentlige kilde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her