Natteliv

Lyt til artiklen

Af en drømmetyder at være holder Pia Skogemann sig behageligt tæt ved jorden. Der er ikke meget kogleri og guddommelig mystik at finde i den jungianske analytikers 'Dialog med dine drømme'. Det er en nøgtern og indimellem også underholdende bog om, hvordan man kan lære noget mere om sig selv ved at se nærmere på de dramaer, der udspiller sig i ens hjerne, når man sover. Pia Skogemann understreger, at bogen ikke skal ses som en del af et terapeutisk forløb. Den er for helt 'normale' drømmere. I en række kapitler gennemgår hun forskellige livsfaser og de drømme, som kan henføres dertil, fra barneårene over puberteten over voksenårene til den sene alderdom. Der bringes drømmeeksempler, som analyseres. Eksemplerne er hentet fra nogle drømmeindsamlinger, Skogemann har hentet dels via månedsbladet IN, dels via TV 2's 'Go'morgen Danmark', så sig ikke, at medierne er helt åndsforladte! Det kan være irriterende at høre om andres drømme, ens egne er meget mere interessante, synes man jo selv. Men bogens eksempler fungerer for hovedparten udmærket. De gange, de ikke gør, i alle tilfælde ikke for mig, er, hvor jeg føler, at Skogemann fejltolker drømmene (bl.a. i tilfældet om nogle drømme om døde slægtninge). Men det er jo hende, der er analytikeren, og ikke mig, og måske ved jeg ikke nok om de pågældende drømmeres baggrund til at bedømme deres drømme korrekt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her