Kampen om sjælene

Lyt til artiklen

Politik drejer sig i høj grad om kampen om sjælene. Var det velbegrundet at føre krig i Irak, er indgrebene mod dagpengene et brud på regeringens valgløfter, og kommer flygtningene kun til Danmark for at nasse på vores velfærdsstat? De, der vinder kampen om den rigtige forståelse af begivenhederne, er også kommet langt i retning af at vinde den politiske kamp. Når det gælder flygtninge og indvandrere, er der ingen tvivl om, hvem der foreløbig har vundet kampen om at definere problemerne og udstikke løsningerne. Det har strammerne - i hvert fald når det gælder pressen og de andre massemedier. Som det endnu en gang bliver påvist af Erik Valeur i 'Når du strammer garnet', skriver danske medier primært om de store problemer, indvandrere og flygtninge skaber i det danske samfund. Vi ved også, at repræsentanterne for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti i mange år er blevet citeret langt oftere end f.eks. venstrefløjspartiernes. Og Søren Krarup har længe hørt til en af de oftest hørte røster i indvandrerdebatten. Alligevel har det været en tilbagevendende påstand, at de indvandrerkritiske aktører var forment adgang til medierne. Myten om de politisk korrekte meningers dominans har i sig selv været med til at definere indvandrerdebatten og skærpe tonen. I dag er det nærmest blevet politisk korrekt at udtale sig kritisk om indvandreres og flygtninges vilje til at lade sig integrere i det danske samfund. Gør man ikke det, er man et naivt medlem af godhedsindustrien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her