Fotografen, kunstskribenten og udstillingstilrettelæggeren Erik Steffensen er født under trange og beskidte kår i Valby i 1961. I sin fine lille erindringsbog 'Valbyengelsk' mindes han sine barndoms- og pubertetsår med en tyrannisk, men også stakkels og desorienteret far, der efterhånden var løsere og løsere tilknyttet arbejdsmarkedet, og en gæv og i bogstavelig forstand jordbunden mor, der havde så megen primitiv livskraft, at hun nærmest genopstod fra de døde som 74-årig. Moderen får på sine gamle dage næsten nisse- eller troldeaura i sønnens beskrivelse - så fjern er hun, skønt født 1926, fra moderniteten. Som bagsideteksten siger, foregik livet i en lind strøm af grønne Tuborg, møbler på afbetaling, fed mad og prutter. Man mærker næsten skidtet, de jordslåede vægge og hørmen, når Steffensen beskriver livet med forældre og to meget ældre brødre i to små værelser i Valby, hvor hans farfar havde en fouragehandel på Toftebakkevej. Den kommer til at symbolisere, at tiden løb fra folk af Steffensenfamiliens slags.
Savn og lettelse
Lyt til artiklen
