Jørgen Schleimann er et systematisk utilpasset menneske. Han var, viste det sig, ikke sine forældres barn, og siden hen har han fastholdt sin status som ikkehjemmefødning, i hvilken vugge han end blev lagt. Alene det aftvinger den største respekt, fordi vi her har noget så udansk som en mand, der livet igennem har insisteret på, at hans meninger er hans egne. Opstod der den mindste tvivl, kom han altid reaktionen i forkøbet ved at sige sin stilling op. Det har, i hovedoverskrifter, ført ham fra biblioteksvæsnet over lobbyorganisationer og diverse medier til Danmarks Radio, Studenterhuset i Paris, Weekendavisen, TV 2, som han grundlagde, og videre til Jyllands-Posten, Det Berlingske Officin og nu omsider til et hæsblæsende otium i en alder af snart 75 år. Schleimann har bevæget Danmark, ikke blot som chef for vigtige medier som Radioavisen, Weekendavisen og TV 2, men også som indehaver af et opmuntrende og anarkistisk livssyn, der forudsatte, at Danmark har international betydning. Til Murens fald var han en urokkelig modstander af de totalitære regimer i Øst; han var fjende af enhver form for kolonialistisk tankegang, af apartheid og racisme, og omvendt ven af Israel og det europæiske fællesskab fra dag et, og af oplysning i alle dette ords betydninger. Han har været hensynsløst modig, ikke mindst da han i Jyllands-Postens kolofon mejslede det motto, at frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede. Hans liv har borget for sandheden i disse ord.