Mange stokke og endnu flere sten blev brugt dengang København blev forvandlet fra at være den lille, overbefolkede by lukket inde bag grønne, men snærende volde til at være noget, der næsten lignede en moderne storby med flotte nye, repræsentative bygninger foruden en række moderne bygninger beregnet til at forsyne byens indbyggere med rindende vand og gasbeslysning. Til den moderne by hørte også velindrettede institutioner som hospitaler, skoler og teatre samt elegante stormagasiner, hvor byens damer kunne købe de fra andre storbyer indforskrevne modevarer. Og aldrig er det gået så stærkt i København som i årene fra 1857 til 1880. Ikke alle brød sig naturligvis om forvandlingen, men fordi man ikke i noget større omfang skulle rive gamle bygninger ned - man byggede på områder, der af hensyn til byens forsvar havde ligget ubebygget hen - var der kun få, der begræd udviklingen. Byen blev flot med sine mange nye bygninger, de fleste var glade og lidt stolte, hvad man kan aflæse af avisernes domme, mens eftertiden har været mere kritisk for nu at sige det mildt. »Historicisme«, blev der råbt, og hermed mente man lidt i retning af, at det ikke var nogen ægte stil, man byggede i, men at bygherrer og arkitekter skamløst huggede fra tidligere tiders former og stilarter.
Forvandlingen
Lyt til artiklen
