Kulturhistorisk gods er der også i kirkegårdskenderen Jørgen Schrøders 'Et godt humør - med H.C. Andersen på Assistens mellem venner og ikke-venner'. Schrøder fortæller historien om Andersen og vennerne i Kjøbenhavn og om deres senere gravsteder på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Bogen er på samme tid et vandrekort rundt i Andersens liv og på Assistensen i dag. Gravbog for vennerne I sine endnu vågne dage udfærdigede Andersen en såkaldt gravbog, hvori han begravede sine venner, når de blev for meget: »Gør en eller anden af mine venner eller ikke-venner mig det for broget, så går jeg herud, opsøger en grønsværsplads og indvier den til ham eller hende, hvem jeg vil have begravet, og så begraver jeg dem straks, så ligger de der døde og magtesløse, indtil de som nye og bedre mennesker vender tilbage«. Så kunne de lære det.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























