I vores højmoderne og højteknologiske samfund er der bemærkelsesværdigt nok ikke kommet mindre, men mere religiøsitet. Engang var kristendommen i skikkelse af først den katolske senere den evangelisk-lutherske kirke danskernes eneste religion; i dag tror vi på hvad som helst. Vi er ikke længere mono-, men multireligiøse. Multisamfundets udfordringer Forskere ved Det Danske Pluralismeprojekt, der hører under Center for Multireligiøse Studier, Århus Universitet, er for tiden i færd med at kortlægge denne religiøse pluralisme. Det er indtil videre resulteret i en stribe bogudgivelser, hvoraf den seneste handler om multisamfundets udfordringer til kristendommen: 'Kristendommen under forvandling. Pluralismen som udfordring til teologi og kirke i Danmark', skrevet af professor i teologi Viggo Mortensen. Overgangsperiode Titlen er velvalgt, fordi den lader forstå, at vi netop nu befinder os midt i en overgangs- eller transformationsproces, hvor konsekvenserne af globaliseringen stadig forekommer højst uforudsigelige eller i bedste fald meget uklare. Det skal naturligvis ikke forhindre nogen i at afdække, hvorfor kristendommen er under forvandling og hvilke udfordringer, det stiller til samtidens teologi og kirke. Det har i hvert fald ikke forhindret Mortensen i det. Ser man bort fra indledningen og de afsluttende kapitler, hvor udfordringerne analyseres på en rimelig måde i forhold til den aktuelle situation, består bogen af en stribe kapitler af henholdsvis historisk og empirisk/statistisk tilsnit, der er lige så uinspirerende, som de er informative. Denne karakteristik er ment som en kompliment, idet bogen derved ikke går ud over de rammer, der er givet for en empirisk undersøgelse, der spørger forskellige religiøse grupper om deres »historie, organisation, medlemmer, økonomiske forhold, religiøs/spirituel praksis og eksterne relationer«. Den utopiske enhedstanke Fælles for de religiøse grupper, bogen behandler, er, at de på en eller anden måde er kristne eller opfatter sig selv som kristne. Folkekirken får langt den største opmærksomhed (kap. 2-7), selv om en af bogens konklusioner er, at danskernes religiøse og spirituelle virkelighed i dag er så mangfoldig, at det meget vel kan betyde, »at kirken kan forsvinde«. Religionsfriheden, individualiseringen og globaliseringen har skabt grobund for utallige kristne menigheder, frikirker etc., der udfordrer folkekirkens særstatus. Dertil kommer, at den hastigst voksende religion i Danmark er 'privatreligionen', hvis dogmatiske indhold er lige så konfust og omskifteligt som det danske vejr. I sådan et klima er tanken om en fælleskirkelig enhed den rene utopi. Men hvem ved, måske kommer efter globaliseringen endnu et klimaskifte med et frisk pust over landet.