0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En uforbeholden allieret

Pres og påvirkning fra østblokken var ikke udslagsgivende for væsentlige beslutninger taget i Danmark under den kolde krig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 1981 stødte en sovjetisk ubåd på grund ved Karlskrona. Bl.a. britiske ubåde besejlede jævnligt svensk farvand for at teste det svenske kystforsvars troværdighed. Foto: Ingmar Johansson/Pressens Bild

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Læs ikke dette værk. Læs i det.

Det er med sit enorme omfang slet ikke beregnet på traditionel læsning fra ende til anden.

Vil man have overblikket, kan man nærlæse den 100 sider lange konklusion i bind 4.

Derefter kan man dykke ned i de muligheder, som kombinationen af papir og elektronik giver, først og fremmest fuldtekstsøgning.

Koldkrigsarkæologi
På udredningens hjemmeside kan man finde supplerende materiale, som har været anvendt som kildegrundlag.

Især er materialet fra de østlige efterretningstjenesters aktiviteter i Danmark utroligt spændende.

Her er nøje angivelser af mødesteder, depoter og sindrige meddelelsessystemer i original.

De hemmelige gemmesteder er lige til at gå ud og finde. Fat spaden: Genren koldkrigsarkæologi er født.

Dansk illoyalitet
Udredningen er et væsentligt - og efter mit bedste skøn meget redeligt - forskningsarbejde, der giver en ny tolkning af Danmarks rolle i den kolde krig.

Historieskrivningen har hidtil været domineret af to synspunkter, der har rod i den kolde krigs modsætningsforhold mellem venstre og højre:

Venstrefløjen lægger stor vægt på de danske forbehold mod NATO. De ses som et udtryk for et berettiget opgør med en amerikansk dominans.

Højrefløjen gør på den anden side meget ud af at understrege Danmarks illoyalitet mod Washington, og hvad den betragter som den danske venstrefløjs utidige leflen for Moskva. Til fælles har de to linier, at Danmark var en undtagelse i forsvarssamarbejdet, NATO's odd man out.

Ingen skalpejagt
Nu lægges vægten et andet sted, nemlig på Danmarks rolle som en integreret del af NATO. Der var på intet tidspunkt tvivl om Danmarks loyalitet. En i grunden ikke særlig spektakulær konklusion.

Der er få sensationer at finde. Da den nuværende regering genformulerede kommissoriet for udredningen, kunne det læses mellem linierne, at man gerne så nogle forrædere navngivet. Kommunistkrybene skal ryges ud af deres huller, ja de skal.

Den slags skalpejagt har udrederne heldigvis hævet sig over. De har ledt efter spioner og fundet nogle stykker, men hovedkonklusionen står klart: Pres og påvirkning fra østblokken var ikke udslagsgivende for væsentlige beslutninger taget i Danmark under den kolde krig.

Dansk deltagelse i atomvåbenkapløbet
Det havde fra begyndelsen været dansk politik, at atomvåben ikke måtte placeres på dansk jord i fredstid, men det er også kommet frem i de senere års undersøgelser, at dette danske forbehold i praksis var ret gennemhullet.

Amerikanerne medbragte atomvåben til og fra Thulebasen, og skiftende danske regeringer undlod at udfritte Washington så meget, at det krævede et ærligt svar. Det kaldes at være i dum tro.

I tilfælde af krig kunne der meget hurtigt opstilles raketbatterier bestykket med atomgranater i Syddanmark. Dermed indgik Danmark i praksis i det atomvåbenkapløb, der byggede på en forsikring om evnen til gensidig ødelæggelse, passende forkortet MAD (Mutually Assured Destruction).

Man skal dog ikke overdrive galskaben i princippet, for der det indebar også en gensidig forsikring om, at krig umuligt kunne fremme nogens interesser på kort eller lang sigt.

Kapløbet forløb jævnbyrdigt frem til midten af halvfjerdserne, da østblokken mistede pusten. NATO begyndte at spille med musklerne over for en økonomisk og militært svækket østblok. Fra 1974 til 1987 blev vestlige militære overflyvninger af Østersøen fx tredoblet.

Denne statistik stammer fra den østtyske efterretningstjeneste. Det er et godt eksempel på, hvor langt undersøgelsen er nået ved anvendelsen af østlige kilder, når de hjemlige er tørret ud.

Fejlvurdering af risikoen
Den stigende ubalance mellem øst og vest, tabet af gensidighed, om man så kan sige. Amerikanerne begyndte at operere med muligheden for at afløse ligevægtsprincippet med en vestlig dominans. Stabiliteten var truet.

Et af de virkelig anbefalelsesværdige afsnit i udredningen er det, der handler om efteråret 1983. Jeg selv var sytten år gammel dengang og var bange for atomkrig. Det havde jeg god grund til, viser det sig.

Sovjet nedskød 1. september et civilt koreansk passagerfly i den tro, at der var tale om et amerikansk spionfly. Det vidner om en vis nervøsitet, der burde være taget alvorligt, Det gjorde den blot ikke. Den store NATO-øvelse 'Able Archer' i november blev af russerne opfattet som en reel aggression.

Risikoen steg betydeligt, fordi CIA ikke opfattede, hvor alvorligt Moskva udlagde situationen. Her kunne den gensidige fejlvurdering af virkeligheden have ført til en helt ny virkelighed. Reagan skulle efter sigende være blevet meget chokeret, da han fandt ud af, hvor galt det kunne være gået.

Intern konflikt i vestblokken
Den mest kritiske episode indtraf natten mellem 25. og 26. september 1983. Det sovjetiske missilvarslingssystem havde fejlagtigt registreret et amerikansk Minuteman interkontinentalt missil med kurs mod Sovjet.

Vagthavende oberstløjtnant Stanislav Petrov vurderede imidlertid, at der var tale om falsk alarm og forhindrede dermed udløsningen af en sovjetisk gengældelse. Petrov er i mit regnskab en af verdenshistoriens store helte.

Amerikanernes kursskifte er hidtil blevet opfattet som Reagans opfindelse, men ideen kan ifølge den seneste forskning skrives tilbage til Carters tid i det Hvide Hus.

NATOs europæiske partnere havde gerne fastholdt en ligevægtsstrategi, så der udviklede sig en uenighed i alliancen om den overordnede strategi.

Den danske fodnotepolitik skal forstås i lyse