Verdensborgere, det er vi vel alle, alene i kraft af at vi dagen igennem bliver holdt løbende opdateret om situationen i verden: Vi er omgivet af en uendelig strøm af informationer kloden rundt, truet af de seneste børsnoteringer, rystende nervøse over igangværende gidseldramaer, dybt bekymrede over nye selvmordsbomber og massakrer et eller andet sted - og ser på et helt andet plan i øjnene, at vores job er på vej ud i verden. Internationalisme Vi er på godt og ondt anbragt i en åben verden - er vi så ikke verdensborgere? Svaret er vel bekræftende i en eller anden forstand, vi er globale og internationalister. Men det er ikke så meget denne form for internationalisme, Peter Kemps bog 'Verdensborgen som pædagogisk ideal' handler om. Svækkelse af folkeretten Det er mere vores måde at forholde os til den på: om vi accepterer den, og hvordan vi så gør det - eller modsat: om vi forsøger at distancere os fra den i vores hjemlige, nationale selvdyrkelse. Kemp er internationalist, men særdeles kritisk over for den kamp mod 'den internationale terrorisme', som USA og Bush er i gang med, og hvor Danmark som krigsdeltager efter Kemps mening bidrager til en svækkelse af folkeretten. Naiv ide om et verdensborgerskab Kemps ærinde med bogen er at sætte en gammel ide på en ny og konkret formel som en pædagogisk filosofi for uddannelse og dannelse i det 21. århundrede. Og man må sige, at hans projekt er mere nødvendigt end nogensinde. Med sammenbruddet af Den Europæiske Forfatning er verden berøvet en af de få positive visioner, der i dag er til rådighed for os. Derfor står vi usikre og famlende. Kemp kan godt se, at ideen om et verdensborgerskab kan virke en smule naiv. Men ikke desto mindre har han fat i et tema, der kan blive vigtigt i de kommende år. I gæld til den tyske sociolog Ulrich Beck Bogen præsenterer et pædagogisk ideal for verdensborgeren ved at bygge på historien, men sætte den kulturelle arv i forhold til de udfordringer, vi møder fra en økonomisk globalisering, en nødvendig bæredygtighed i produktionen og en nationalisme, der forsøger at lukke øjnene for globaliseringen. Et eksempel på det sidste ser Kemp i den måde, den danske skole tager udfordringerne op på. Skolen omtales som en 'landsbyskole' med værdier på dagsordenen, men uden udblik til det globale. Skolen er for snæver og selvkredsende. Kemp opstiller et perspektiv, der hæver sig op over en lukket nationalfølelse og bygger på den store europæiske arv af filosoffer. Han står i gæld til den tyske sociolog Ulrich Beck og hans bog 'Magt og modmagt' (fra 2002), der skildrer utopien om Europa som et statsforbund, der kan (eller kunne, skal man vel sige) blive et positivt ideal for resten af verden. Verdensorden ud fra frigørende begivenheder Kemp er føderalist - også i spørgsmålet om dannelse. Det drejer sig om samtale mellem kulturer og mellem mennesker, der accepterer hinandens forskellighed. Det er denne proces - og i skolen dannelsesproces - der skal integrere ansvar, viden, tolerance og fornuft. Et vigtig begreb er etisk karakterdannelse. Kemp henter inspiration fra alle tænkelige positioner i sin store belæsthed. Det gælder ikke mindst Paul Ricoeur, og her inddrager han en yderst vigtig pointe: en verdensorden kan ikke bygge på en negativ forudsætning (f.eks. holocaust eller 11. september 2001), den må formulere sig ud fra frigørende begivenheder. Tager den udgangspunkt i lidelsen, bliver det en orden formuleret i vold og modvold, og det er lige netop den faretruende udvikling, vi i dag er vidne til. Kemp ser Den Europæiske Union som en sådan frigørende forudsætning - der altså lige nu har lange udsigter. Modmagt til dansk snæversyn Kemps bog er måske naiv, men også nødvendig. Den er et sandt arsenal af tanker og ideer for den læser, der fornemmer et tomrum omkring sig og rystes over det fremmedhad, der lurer lige under overfladen i den danske politiske offentlighed. Her præsenterer bogen en kvalitet mere: Den er modig som et første skridt i formuleringen af en modmagt til det danske snæversyn. Og skolen er et af de vigtige arnesteder for en sådan værdiformidling.